Skip to main content

Julemarkeder

-
Glæd dig til julestemning og flotte udflugter
Se ledige afgange i

Tag på julemarked i godt selskab

Elsker du også et godt julemarked med masser af god stemning, duften af gløgg og brændte mandler, julemusik og boder med brugskunst og julepynt? Forkæl dig selv med et par hyggelige dage på en af vores mange julemarkedsture, hvor vi skal dufte, mærke, se og smage os igennem de mange juleboder.

Hos Gislev elsker vi julemarkeder, og uanset om du vil rejse med bus, sejle på flodkrydstogt, tage en kort flyvetur eller krydse Atlanten, så er vi glade for at kunne invitere dig med på nogle af de hyggeligste og dejligste af slagsen, når december måned nærmer sig.

Læs mere

Julemarkeder: 2 rejser fundet

Julestemning i New York
  • USA
  • Storbyferie

Julestemning i New York

  • Julelys og juleshopping i New York - Vinterdage i New York kan være fuldstændig fantastiske. Lufte...
  • Rejselængde: 7 dage
    Pris: fra 16.998,-
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Dec
  • Jan
  • Feb
Julestemning i Skotland
  • Skotland
  • Nyhed

Julestemning i Skotland

  • Flyrejse til Skotland i december - Skotterne elsker at julehygge med ild i kaminen, whisky i glass...
  • Rejselængde: 5 dage
    Pris: fra 5.698,-
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Nov
  • Jan
  • Feb
Nytårsrejser
1 rejsePris fra 9.998,-Læs mere
Julestemning i Europa
1 rejsePris fra 10.998,-Læs mere
Julerejser
1 rejsePris fra 10.998,-Læs mere

Vil du med på bustur til julemarkeder i Tyskland?

Et besøg på et tysk julemarked er en helt speciel oplevelse, og når du går rundt imellem de mange boder med kandiserede æbler, glühwein, honninghjerter og hjemmelavet julepynt, så bliver du overbevist om rigtigheden i det gamle mundheld: Julen er ikke en årstid. Det er en følelse.

Vores naboer mod syd kan bryste sig af verdens ældste julemarked, nemlig det næsten 500 år gamle Striezelmark i Dresden, hvor den nu allestedsnærværende og meget velsmagende Christstollen-kage stammer fra. Du kan opleve julemarkedet - og smage den berømte kage - på denne busrejse til Dresden.

På vores bustur til Braunschweig i det sydlige Tyskland besøger vi hyggelige og historiske julemarkeder i flere af de omkringliggende byer, og på hjemturen stopper vi i hansestaden Lübeck, hvor der er rig mulighed for at købe den helt perfekte mandelgave. Byen har nemlig et at de sødeste julemarkeder i Tyskland med den verdenskendte Lübeckermarcipan som gennemgående tema i de mange boder.

Vi kommer naturligvis ikke uden om hovedstaden Berlin, som rummer mere end 50 julemarkeder rundt omkring i byen. På vores julemarkedstur til Berlin fortæller Gislevs danske rejseleder dig om byens spændende historie og viser dig nogle af de bedste julemarkeder.

I Bremen agerer byens smukke renæssancerådhus baggrund for et fortryllende julemarked, der kan dateres helt tilbage til 1857. Er du mere til et julemarked i vinens tegn, så anbefaler vi vores bustur til den gamle vinby, Rüdesheim, hvor byens julemarked ligger smukt mellem de mange bindingsværkshuse med udsigt til Rhinen.

Det naturskønne Harzen er for mange en klassiker, når det kommer til sommerbusture til Tyskland, men området er bestemt også et besøg værd ved juletid. På vores julemarkedstur til Harzen kommer vi godt rundt i den smukke region og besøger bl.a. det hyggelige julemarked i den gamle kejserby, Goslar.

Underjordisk julemarked og storslåede violiner i Holland

Den hollandske by Valkenburg er i julestemning i hele 52 dage. Byen er pyntet smukt op med julebelysning, julemandens landsby holder åben, der er juleoptog to gangen om ugen og i klippehulerne, Gemeentegrot, kan du nyde de mange boder på det største underjordiske julemarked i Europa.

Er du mere til julemusik så holder den verdenskendte, hollandske violinist og komponist, André Rieu, en storslået julekoncert i sin hjemby, Maastricht. Vi kombinerer den store musikoplevelse med det underjordiske julemarked og julestemningen i Valkenburg på denne fantastiske julerejse.

Julemarked i Prag

På en julemarkedstur til den gyldne hovedstad Prag får du både en storbyferie med flere byrundture med vores danske rejseleder, samtidig med at du kan opleve markederne. Du får en introduktion til sporvognen, så du kan finde rundt på egen hånd, og julehumøret kommer helt i top, når vi besøger Prags traditionsrige julemarkeder med julelys, juletræet ved rådhuset og boderne med julestads og lokale specialiteter.

Jul, klassisk musik og glühwein i Wien

Vi flyver til Østrigs hovedstad på denne enestående julerejse, hvor Wien viser sig frem i sit flotteste juleskrud. Byen med de mange fantastiske bygninger og pladser gør nemlig virkelig noget ud af udsmykningen op til jul, og på denne tur kan du nyde de mange julemarkeder rundt omkring på byens torve, ligesom du har mulighed for at tage med til en stemningsfuld, klassisk julekoncert i den berømte Karlskirche.

Oplev julen på amerikansk i New York

New York sover som bekendt aldrig, og på denne juletur til en af verdens mest fascinerende storbyer bliver det nok heller ikke med din gode vilje, at du selv går til ro.
Jul i New York er nemlig som alt andet i USA: Stort, overdådigt og helt igennem mindeværdigt. Overalt i den enorme by er butikker, gader og pladser pyntet op til jul, og fuldstændig som på film kan du tage dig en skøjtetur på isen i Central Park, prøve at få øje på stjernen i toppen af det enorme juletræ ved Rockefeller Center eller købe julegaver på verdens mest kendte handelsgade, Fifth Avenue.
Så tag med Gislev over Atlanten til december og tag en bid af det store, kandiserede juleæble i New York.

Julehygge i Skotland

Mange forbinder nok Skotland med mageløse landskaber, sækkepiber og whisky. Men når året går på hæld og dagene bliver kortere, så dyrker skotterne en helt anden passion: Jul. Skotterne elsker simpelthen hygge, oppyntning af butikker og gader og i særdeleshed deres julemarkeder. Det kan du opleve ved selvsyn på denne skønne julerejse, hvor vi bor i den gamle hovedstad, Perth, og laver hyggelige afstikkere til julemarkedet i Edinburgh og golfbyen Saint Andrews.

Jul på Færøerne

Et besøg på Færøerne er altid en speciel oplevelse, men op til jul er det særligt magisk, når Tórshavn bades i lyset fra de mange lyskæder, og byens julemarked byder indenfor til hygge og julegaveindkøb i de mange boder med færøsk brugskunst. Turen indeholder også et besøg hos en kongsbonde og en julemiddag i Leirvik.

Julemarkeder langs floden

Hvis du gerne vil kombinere julemarkederne i Rhinlandet med et stemningsfuldt flodkrydstogt, så er det også en mulighed. På dette julemarkdskrydstogt på Rhinen lægger vi til kaj i blandt andet Køln, Rhüdesheim, Mainz, Frankfurt og Koblenz og oplever de mange, spændende julemarkeder i de gamle tyske handelsbyer langs den flotte flod.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu