Krydstogt i Kroatien

Krydstogt i Kroatiens Skærgård med Dubrovnik, Trogir, Split og mange flere spændende byer.

Krydstogt i Kroatien Krydstogt i Kroatien

11 dage med det bedste fra Kroatien inklusiv 8 dages krydstogt i Skærgården - kun med Gislev 

  • Nye spændende oplevelser hver dag – alle Kroatiens højdepunkter
  • 8 dages krydstogt gennem den skønne skærgård – en vidunderlig oplevelse
  • Byrundtur og ophold i Dubrovnik – en af Europas smukkeste byer
  • De maleriske Pacleni øer og rundtur i vidunderlige Hvar by
  • Byrundtur i Kejserbyen Split – en af Kroatiens mest spændende byer
  • Øen Korcula med sandstrande, klipper og den kønne hovedby Korcula – Marco Polo´s fødeø
  • Maleriske vandfald og storslået natur i Krka NP
  • Byrundtur i Kroatiens charmerende hovedstad Zagreb
  • Sibenik med den berømte Skt. Jacob katedral og afslutningsmiddag i Trogir
  • Erfaren rejseleder med fra start til slut


Så meget har Gislev inkluderet: Ophold i dobbeltværelse / udvendig kahyt på nedre dæk, 10 x morgenmad, 7 x frokost, 4 x middag, Udflugter jævnfør program, Byrundture i Split, Hvar by, Dubrovnik, Zadar og Zagreb, Buskørsel i Kroatien,  Lokalguider,  Rejseleder,  Turist- og havneskatter i Kroatien,  Gebyr til Rejsegarantifonden

Tillæg: Enkeltkahyt og tillæg for enkeltværelse kr. 4.998, kahyt på dæk kr. 800 pr person, kahyt over dæk kr. 1.200 pr person, afbestillingsforsikring kr. 890, entreer – afhængig af hvor mange museer man besøger men beregn ca. Kuna 450.

Pris fra 10.998,-

11 dage

Med i prisen er bl.a.

  • Krydstogt 
  • Halvpension
  • Alle udflugter
Bestil rejse

Om rejsen

Den kroatiske skærgård er godt for sjælen og alle sanser
Ny spændende rejse til det skønne Kroatien inklusiv et 8 dages krydstogt i den kroatiske skærgård – et af Europas smukkeste farvande. Læn dig tilbage og mærk bølgernes stille klukken i det krystalklare vand, den blide vind og solen, der ofte skinner fra en skyfri himmel.

Rejsen starter i Zagreb og slutter nær Split med de sidste hotelovernatninger, så du også får sjælen med. Undervejs oplever du spændende byer som Split, Dubrovnik, Korcula og Trogir.

Vores krydstogtsbåd tager os på dagssejladser i det smukke farvand mellem Split og Dubrovnik  til indbydende badebugter, maleriske byer og skærgårdens idylliske havnemiljøer med charmerende caféer og restauranter. Glæd dig til 11 dage med det bedste fra Kroatien.

Adonis liggestole

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udrejse med fly til Kroatiens charmerende hovedstad Zagreb
Rejselederen dig med rundt til fods i den indre by. Her findes mange perler, som den lille kabelbane til øvre bydel, Katedralen med de mere end 100 m. høje spir, det store marked og de listige caféer med udendørsservering i den charmerende Tkalciceva gade. Også tid på egen hånd. Herefter indkvartering og aftensmad.

Zagreb Katedral

 

Dag 2: Mod kysten til krydstogt i den kroatiske skærgård
Efter morgenmaden forlader vi Zagreb og kører mod kysten. Undervejs informerer rejselederen om den kommende uges spændende oplevelser. Inden længe er vi fremme ved vores krydstogtsskib, hvor vi indkvarteres for de næste 7 nætter. Vi sejler langs kysten ned til Makarska Rivieraen - et af Dalmatiens mest populære feriesteder, mens vi nyder vores frokost. Mulighed for svømmetur inden båden lægger til i Makarska. Byen er af gammel oprindelse og mellem de gamle stræder findes flere kulturelle og arkitektoniske perler. Morgenmad og frokost inkluderet.

Skib i bugt

 

Dag 3: Sejlads fra Makarska Rivieraen via Peljesac til øen Mljet
Efter morgenmaden stævner vi ud igen og sejler ind til halvøen Peljesac, hvor der bliver mulighed for en svømmetur i det klare vand. Om eftermiddagen når vi frem til øen Mljet. En del af øen er omdannet til nationalpark med karakteristiske saltsøer. Midt i en af de store søer ligger Skt. Maria klostret – et benediktinerkloster fra 1100 tallet, som der bliver mulighed for at besøge. Der bliver også mulighed for at nyde solen, vandet og den dejlige ro, som hersker på Mljet inden vi sejler til øens vestlige side, hvor båden ligger til i Pomena eller Polaca. Morgenmad og frokost inkluderet.

 Krydstogt Kroatien badepause

 

Dag 4: Fra Mljet til Dubrovnik - en af Europas smukkeste byer
Efter morgenmaden starter en smuk sejlads til Dubrovnik, en af Europas smukkeste byer. Vi ankommer om eftermiddagen og tager den lokale bus til Pileporten, hvor vores lokalguide venter. Byrundtur til de vigtigste seværdigheder som Onofrio-fontænen, hovedgaden, Rektorpaladset, katedralen og meget mere. Dubrovnik er lille og hyggelig, og du bliver hurtigt stedkendt mellem de små listige stræder, hvor der findes et væld af indbydende caféer og restauranter. Overnatning i havnen i Dubrovnik. Morgenmad og frokost inkluderet.

 Dubrovnik Aftenstemning

 

Dag 5: Formiddagen i Dubrovnik. Sejlads til Trstenik og Captains Dinner om aftenen
Formiddagen på egen hånd til et sidste besøg i Dubrovnik. Besøg evt. den 1940 m lange bymur, hvor du får det ene flotte vue efter det anden ind over den gamle by. I klart vejr kan det anbefales at tage kabelbanen op til Srd bjerget, hvor du får en skøn udsigt ud over byen og havet. Omkring middag fortsætter vi sejladsen nordpå mod øen Sipan til en dejlig eftermiddagssvømmetur. Herefter videre til byen Trstenik på øen Peljesac. Om aftenen er kaptajnen vært ved Captains Dinner om bord på skibet. Morgenmad, frokost og aftensmad inkluderet.

 

 

Dag 6: Fra Trstenik til den kønne Lumbarda bugt og Marco Polo´s fødeø - Korcula
Efter morgenmaden sejler vi mod øen Korcula – et populært feriemål med klipper, sandstrande, kønne byer og hovedbyen Korcula, hvor det siges at Marco Polo er født. Frokostpause i den kønne Lumbarda bugt inden ankomst til Korcula by om eftermiddagen. Byen er beliggende på en landtange, som er afgrænset af en gammel bymur og tårne. De gamle mure ydede beskyttelse mod fjender udefra. Der bliver mulighed for at gå på opdagelse mellem de gamle stræder, som bl.a. huser Skt. Markus katedralen fra 1200 tallet og mange andre spændende seværdigheder. Om aftenen mulighed for at spise på en af de mange hyggelige restauranter på havnefronten. Morgenmad og frokost inkluderet.

 

Dag 7: Fra Korcula til de maleriske Pacleni øer og vidunderlige Hvar
Vi sætter kursen nordpå mod de maleriske Pacleni øer ved øen Hvar, hvor der er frokostpause og mulighed for en svømmetur. Øen Hvar kaldes også for Adriaterhavets Madeira på grund af de mange solskinstimer og de vildtvoksende lavendelbuske.

Om eftermiddagen besøger vi Hvar by, som grundet sin strategiske beliggenhed i Skærgården blev til et stort venetiansk skattekammer med en lang række af smukke bygninger, Europas ældste teater, det venetianske rådhus, Skt. Stefan Katedralen og meget mere. Rundtur med lokalguide inden du får tid på egen hånd i denne perle af en by. Morgenmad og frokost inkluderet.

Hvar udsigt

 

Dag 8: Kroatiens flotteste strand og videre til Kejserbyen Split
Vi forlader Hvar og sejler mod øen Brac. Her bliver der mulighed for en dukkert ved Det gyldne Horn ved Zlatni Rat - Kroatiens mest berømte strand, som skifter form efter vind og tidevand. Også besøg i nærliggende Bol – et typisk fiskerleje inden vi efter frokost sejler langs de små vige på Brac retur til Split – en af Kroatiens mest spændende byer. Byen blev grundlagt af den romerske kejser Diokletian i år 295, og er i dag et stort levende museum med masser af liv inden for de gamle mure. Rundtur her og tid på egen hånd. Overnatning i Split. Morgenmad og frokost inkluderet.

Split Kroatien 

 

Dag 9: Sibenik med Kroatiens flotteste katedral og middag i Trogirs gamle bydel
Morgenmad om bord på skibet inden det er tid til at sige farvel til besætningen. Herfra med bus til Sibenik – en af de fineste og ældste byer i det centrale Dalmatien. Her skal vi se St. Jakob katedralen med den flotte udsmykning, og du vil hurtigt opdage, hvorfor kirken er optaget på UNESCOs Verdens-arvsliste. Indkvartering på vores hotel nær Trogir for de næste 2 nætter inden vi slutter dagen af med en middag i Trogirs charmerende gamle bydel. Morgenmad og middag inkluderet.

Dag 10: Maleriske vandfald i Krka Nationalpark og tid til afslapning
Udflugt til Krka Nationalpark der byder på store naturoplevelser i form af maleriske vandfald omgivet af en frodig flot vegetation med et rigt dyreliv. Vi går en tur rundt om vandfaldene med passende stop og mulighed for at tage nogle gode billeder. Du kan også se eksempler på hvordan vandkraften har været brugt til skabe elektricitet til Sibenik og til at male mel på de gamle møllesten. Hjemkomst midt på eftermiddagen til lidt afslapning og måske en lille svømmetur. Morgenmad og middag inkluderet.

11. dag: Hjemrejse. Efter en tidlig morgenmad kører vi det lille stykke vej mod lufthavnen. Hjemrejse med fly til København. Morgenmad inkluderet.

Skibet

Afrejse: 19.05   MS Amalia - se mere om skibet her https://onedrive.live.com/?id=78DB24EF866FC016%215437&cid=78DB24EF866FC016

Afrejse: 15.09 MS Meridijan - se mere om skibet her https://onedrive.live.com/?id=78DB24EF866FC016%21372&cid=78DB24EF866FC016

Om krydstogtskibet:
Krydstogtskib i A+ kategori. Alle kahytter er udvendige – størrelse varierer en smule. Indretningen er enkelt og funktionel med skabsplads samt eget bad og toilet. Det er ikke luksus, men skibene har sin egen charme og en ideel størrelse til sejlads i Skærgården. Skibet sejler ikke om natten, men ligger til ved kaj. Det giver god mulighed for at nyde aftenstemningen i de charmerende miljøer ved havnene.

Kahytter og indretning
Der er 2 separate senge eller en dobbeltseng. Der er 220 volt stik og aircondition – dog kan det forekomme at aircondition slukkes efter midnat. Skibene ligger i havn for natten. Der er ca. 18 kahytter pr skib som er placeret på nederste, mellemste og øverste dæk. Der er et tillæg for kahyt på mellemste og øverste dæk.

Kahytter under dæk er med koøje. Kahytter på dæk er med koøje/vindue. Kahytter over dæk er med koøje/vindue med udgang til fælles terrasse/areal. Kahytterne kan være uensartede – alle er rengjorte ved rejsens start. Der kan ikke forventes rengøring som på et hotel. Alle kan spise samtidig i restauranten. Skibet har også en bar og et fælles soldæk med solstole.

Kroatioen Restaurant Eos

Medbring gerne
Hver gæst får udleveret 2 håndklæder på skibet. Har du brug for flere kan det tilkøbes om bord. Det er en god ide at medbringe ekstra håndklæder hjemmefra – det er også en god ide at medbringe en lille rygsæk til dagsturene fra skibet.

Drikkevarer med mere
Hver dag er der 1 l gratis vand pr deltager, og om eftermiddagen er der kaffe/te med småkager til. En enkelt aften vil der være en Captains Dinner. Der er ikke mulighed for at bestille specialkost. Du skal betale for drikkevarer. Vin koster ca. kr. 170 og opefter. Øl på flaske eller fad koster ca. kr. 25 og spiritus koster typisk kr. 35-45 pr drink. Priserne på skibet er angivet i kroatiske Kuna. Der må ikke medbringes egne drikkevarer om bord. Der afregnes i kontanter om bord i kroatiske Kuna.

Af sikkerhedsmæssige årsager må der ikke ryges i kahytter eller restaurant. Det er kun tilladt at ryge på afmærkede områder på skibet.

Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge til personalet på skibet. Der er ingen tvang men beregn ca. 5 € om dagen pr person til skibets personale.

Shorts og badetøj er ikke tilladt i restauranten eller baren. Husk gode vandresko til udflugter samt paraply eller regnjakke i tilfælde af regnvejr.

Mistede genstande:
Hverken Rederiet eller Gislev Rejser kan ikke gøres ansvarlig for mistede genstande.

 

Værd at vide

Rejsen er ikke egnet for dårligt gående, da det kan forekomme at man skal gå fra båd til båd for at komme i land og tilbage på skibet igen. I de mindre havne fortøjes skibene ofte uden på hinanden, og det er et krav fra myndighedernes side, at passagerer er i stand til at gå fra borde ved egen hjælp.

Valuta:
Der anvendes kroatiske Kuna (HRK) i Kroatien HRK 1 = kr. 1

Indkøb:
Vin, olivenolie, sko og lædervarer.

Badning:
Hvis du ønsker at bade i havet, så husk badesko, da der kan være søpindsvin.

El:
220 v – europæiske stik med 2 ben.

Bus:
Der benyttes bus af kroatisk standard – der kan ikke forventes toilet om bord, men der holdes passende pauser undervejs.

Forsikring:
Husk at checke om du har forsikring inden rejsen begynder – ellers kan vores salgsafdeling være behjælpelig med at tegne en forsikring.

Flyv fra

Fly letter

Rejsemateriale
Ca.10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Vær opmærksom på at der på visse rejsemål kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. Se mere under fanen "Værd at vide" på det enkelte rejsemål.

Vigtigt
Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in.


Mødetid
Københavns Lufthavn kl. 09.20 – nærmere info modtages med brev ca. 14 dage før.

Udrejse
Afrejse med Croatia Airlines kl. 11.20 med ankomst til Zagreb kl. 13.15. Undervejs serveres et let måltid.

Hjemrejse
Fra Zagreb kl. 08.35 med ankomst til København kl. 10.30. Undervejs serveres et let måltid.

Københavns Lufthavn

Læs mere her: www.cph.dk

Adresse
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

Mødetid
Seneste mødetid i Københavns Lufthavn fremgår af fremsendte informationsmateriale.

Mødested
I hallen mellem Terminal 2 og Terminal 3 - ud for døgnbutikken "7Eleven". Her møder du Gislevs rejseleder/repræsentant.


Kort

Kort

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
15-09-2017Fly fra Københavns LufthavnKrydstogt i Kroatien510.998,-BestilMere information