Beijing - Kinas kulturperler 2017-2018

Himlens Tempel, Sommerpaladset, Den Forbudte By, Den Kinesiske Mur

Den kinesiske mur Den forbudte by

 

Flot rejse til Beijing i Kina - en fascinerende storby med klassiske seværdigheder.

  • Beijing med Den Forbudte By, Sommerpaladset, Himlens Tempel og Den Kinesiske Mur
  • Besøg hos lokal familie og fabriksbesøg
  • Alle udflugter og entréer inkluderet i rejsen
  • Dansk rejseleder på hele rejsen. 
     

Så meget har Gislev Rejser inkluderet: 7 dages fly- og busrejse, indkvartering i dobbeltværelse, 5 x helpension i Kina, drikkevarer til måltiderne (1 glas øl / sodavand samt grøn te til frokost og middag), flybillet og lufthavnsskatter, bustransport i Kina, alle udflugter og entréer jf. program, dansk rejseleder, kinesisk lokalguide, gebyr til Rejsegarantifonden.

Tillæg: Enkeltværelse kr. 1.100.  Afbestillingsforsikring kr. 625 / kr. 890.  Visum kr. 965 pr. person.

Pris fra 10.498,-

7 dage
Fly

Med i flyrejsen er bl.a.

  • Alle udflugter og entréer
  • Helpension og drikkevarer
  • Dansk rejseleder på hele rejsen
Bestil rejse

Om rejsen

På rejsen til  Beijing skal du opleve alle de klassiske store seværdigheder. Byrundtur til Det Store Operahus, Verdens største torv Tian'an Men Square og besøg i Himlens Tempel. Du kommer også forbi stadion Fuglereden i den Olympiske By og en aften kører vi lystur gennem byen. Rejselederen tager dig med til Sommerpaladset samt til Den Forbudte By. Vi skal besøge en lokal familie i en Hutong og på et lokalt marked kan du afprøve dit handelstalent. Du skal også se Lama Templet og vi har inkluderet en teateraften med "Legenden om Kung Fu". Endelig har vi udflugt til Den Kinesiske Mur, hvor du kan gå på muren gennem bjerglandskabet. Besøg på en perlefabrik og en Cloissoné-fabrik er også med i ugens program. Naturligvis vil du også få serveret peking and ved en festlig middag. Under hele rejsen har du dansk rejseleder og kinesisk lokalguide med - det giver dig optimal information og en sikker rejse!

 

 

 

 

 

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udrejse fra Billund med 1 skift mod Beijing. Du møder Gislev's rejseleder i Billund Lufthavn.

Dag 2 - 3: Beijing
Ankomst til Beijing tidligt og vi hilses velkommen til Kina. I folkerepublikkens hovedstad bor vi centralt på Hotel Dong Fang. Vi kører først en orienterende byrundtur, hvor vi beundrer verdens største torv, Tian'an Men Square, som flankeres af Kinas historiske Museum, Den kinesiske Revolutions Museum, Folkets Hal, Zhenyangmen Tårnet, Monumentet for Folkets helte og Maos Mindehal. Undervejs frokost i byen. Der køres til check-in på hotellet med mulighed for at slappe lidt af, inden vi om aftenen mødes til middag på en restaurant nær hotellet.

 Beijing Tienanmen square Den forbudte by

„Den Forbudte By”
Besøg i verdens største og bedst bevarede palads „Den Forbudte By”, som i mere end 500 år var hjem for Kinas kejsere. Området var forbudt for almindelige mennesker mens 24 kejsere fra Ming og Qing-dynastierne regerede. I dag er Den Forbudte By et kæmpe museum fyldt med uvurderlige skatte. Denne dag skal du også opleve den Olympiske By med den karakteristiske „Fuglerede” (Stadion) kendt fra TV. Beijing var centrum for De Olympiske Lege i 2008. Aftenlystur med bus gennem Beijing, hvor du kan beundre de flotte bygninger og fascinerende templer, som er smukt oplyst.

 Den forbudte by

Dag 4: Lama templet - Det Himmelske Tempel - Silkemarked - Teateraften
Besøg i Lama Templet i Beijing, som er en af de bedst bevarede lamaistiske helligdomme og et stykke tibetansk kulturhistorie. Lamatemplet har eksisteret siden 1744 og er stadig hjemsted for buddhistiske munke, som lever efter strikse regler. Besøg ved Det Himmelske Tempel, som på et tidspunkt var Kinas mest betydningsfulde helligdom - en fascinerende bygning, som stammer fra Ming-dynastiet i 1420. Hele tempelområdet er idag en stor park, hvor specielt pensionister mødes og synger, udøver tai-chi, spiller spil eller blot hygger sig sammen. Tur til Beijing Silkemarked, som er meget andet end det berøme og farvestrålende kinesiske silke. Her handles ganske enkelt med alt - og kineserne er dygtige handelsfolk, som ikke bliver snydt, uanset hvor meget du presser prisen ned. Det er en oplevelse at bevæge sig rundt blandt de mange boder! Om aftenen: Teateraften, hvor vi skal se „Legenden om Kung Fu” i Det Røde Teater. En klassisk kinesisk teaterforestilling, som fortæller historien om den lille dreng, der afleveres til opdragelse i templets hårde skole. Her lærer han den kinesiske kampsport, som alle drenge drømmer om at beherske.

Himlens tempel Munk

Dag 5: Sommerpaladset - Hutong-tur - besøg hos lokal familie - Perlefabrik
Udflugt til Sommerpaladset, som blev bygget af Kejser Qianlong i 1750. Ud til Kunming-søen ligger kejserens palads med pagoder, korridorer, handelsgader og typisk kinesisk havekunst. Sommerpaladset er en af Beijings traditionelle seværdigheder. 

Sommerpaladset Beijing

I gamle dage boede en stor del af Beijings befolkning i små lukkede gårdhaver og huse omkranset af høje mure. Fra smalle stræder kom man gennem porte ind i de enkelte Hutonger, hvor de kinesiske familier boede. I dag er størstedelen af disse beboelser revet ned til fordel for nye og moderne boliger, men vi skal se nogle Hutonger, som er bevaret som en vigtig del af den kinesiske kulturhistorie! Vi får lejlighed til at besøge en lokal kinesisk familie i en Hutong. Med rickshaw (praktiske kinesiske cykel-taxier) kører vi ind i de smalle gader, hvor vi fordeler os i flere hutoner for at spise frokost med lokale familier. Denne dag besøger vi også en perlefabrik, hvor du kan beundre de flotte perler, som naturen frembringer i østers. Der bliver naturligvis tid til at udvælge og købe netop det perlesmykke, som fruen kan lide!

Hutong Rickshaw

Dag 6: Den kinesiske Mur og Cloisonné-fabrik
Udflugt til Den Kinesiske Mur, det enestående bygningsværk som med sine 6.000 km snor sig gennem bjerglandskabet ved Badaling. Muren er 7,8 m høj og så bred, at 5 heste kan gå ved siden af hinanden ovenpå muren. For hver 500 meter er der bygget udsigtstårne, som i sin tid også indeholdt militær udrustning. Derefter besøger vi en fabrik, hvor vi beundrer den specielle kinesiske dekorations-teknik med perler, metaltråde og emalje – kaldet Cloisonné. Vaser, skåle og figurer i kobber og emalje opvarmes til 800 grader i en ovn. Processen gentages flere gange inden det færdige resultat poleres og fremstår farvestrålende og skinnende! Også stor udstilling med shoppingmuligheder. På vejen tilbage mod Beijing gør vi holdt i en landsby, hvor vi hilser på lokalbefolkningen. Om aftenen afskedsmiddag med specialiteten peking and.

Den kinesiske mur Lokal Cloisonné Fabrik

Dag 7: Hjemrejse med fly fra Beijing med 1 skift til Billund.
Efter morgenmad transfer til lufthavnen for hjemrejse til Billund. Ankomst samme dag først på aftenen.

Værd at vide

Fly
På denne rejse benyttes Finnair som flyver Billund-Helsinki (flyskift) og Helsinki-Beijing. Hjemrejse på samme måde med flyskift i Helsinki.

Flytider
Udrejse fra Billund kl.11:50 - ankomst til Beijing kl. 06:55 næste dags morgen. Hjemrejse fra Beijing kl. 10:55 - ankomst samme dag i Billund kl. 17:00. Flyskift i Helsinki på ud- og hjemrejsen.

Visum
Gislev Rejser søger om gruppevisum for vores gæster til indrejse i Kina. Du har ved bestilling af rejsen samtidig bestilt udstedelse af visum. Fremsend kopi af pas og Gislev sørger for samlet visumansøgning for hele gruppen.

Vaccinationer
Der kræves ikke bestemte vaccinationer for indrejse til Kina. Spørg eventuelt egen læge eller kontakt de officielle vaccinationskontorer.

Rejseforsikring
Det er obligatorisk med en rejseforsikring, når man rejser uden for EU. Gislev Rejser forhandler Europæiske Rejseforsikring. Venligst bemærk, at Europæiske har særlige regler for rejsende med kroniske sygdomme.

Sygdom
I tilfælde af sygdom under selve rejsen vil rejseleder og hotelreception være behjælpelig med at etablere kontakt til læge eller sygehus i Kina. Eventuelle kvitteringer for sygdomsbehandling bør gemmes af hensyn til forsikringen.

Valuta og Kreditkort
Der kan væksles til Kinas valuta, Yuan renminbi (CNY). 100 Yuan = ca. 110 D.Kr i danske banker. På de fleste hoteller kan man veksle fra dollar og Euro til Kinas Yuan. Gem altid kvitteringer til brug for tilbageveksling, som kun kan foretages i lufthavnen ved tilbage-rejsen. Internationale kreditkort kan bruges som betaling på de større hoteller og nogle steder kan man også hæve kontanter på sit kreditkort. Anerkendte kreditkort er: Visa, Mastercard, American Express og Diners.

Tidsforskel
Hele Kina har samme tid - uanset landets størrelse. Der er 6 timers tidsforskel om sommeren, når Danmark har sommertid - og 7 timers tidsforskel om vinteren.  

Bagage
Der må medbringes 1 stk. kuffert á 20 Kg. og 1 stk. håndbagage á 8 Kg. Lightere og powerbanks: I Kina er det forbudt at medrbringe lightere i både håndbagagen og i kufferten, disse bliver konfiskeret ved sikkerheds tjek i lufthavnen, medbring derfor kun engangslightere   

El
Der er 220 Volt, men der kan være forskel fra hotel til hotel, hvilket stik, man kan bruge. Tag derfor en adaptor med for en sikkerheds skyld.

Vand
Drik kun vand på flasker. Det er normalt, at der på hotelværelser i Kina står flasker med kogt vand. Spørg eventuelt guiden eller hotelpersonalet.

Drikkepenge
Officielt bruges ikke drikkepenge i Kina - men det er blevet almindeligt at folk i turistbranchen (lokalguider, buschauffører og hotelportører) forventer drikkepenge. Beløbets størrelse afhænger lidt af den service, man har fået. En gylden regel er ca. 15 Yuan pr. dag til lokalguiden og ca. 10 Yuan pr. dag til chaufføren.

Shopping
Butikkerne i Kina er åbne fra kl. 08:00 eller 08:30 til kl. 20:00 eller 20:30. I nogle butikker kan salgspersonalet tale lidt engelsk - men du må ikke forvente det! Man betaler normalt i landets egen valuta - Yuan. Nogle af de store shoppingcentre har veksel service for vestlig valuta som DKK eller USD, og der findes mange steder også kontantautomater.

Transport - på egen hånd
Taxi: Beijing har et stort antal Taxier. Prisen er 1,2 Yuan pr. kilometer. Start med 10 Yuan for de første 4 km.
Bybusser: Priserne starter ved 1 Yuan og opefter.
Undergrundsbane: Kører fra kl. 05:00 om morgenen til kl. 22:00 om aftenen. Pris 3 Yuan for en billet.

Tryghed når man færdes i Kina
Kina har ikke højere kriminalitetsniveau end Vesteuropa, men som turist udgør man altid et muligt mål for tyveri. Det anbefales derfor at anvende sikkerhedsboksen på hotellet til opbevaring af værdigenstande, pas og flybillet. Ved færden i byen bør man udvise normal forsigtighed og f.eks. undgå at færdes alene i sene aftentimer på isolerede steder.

Påklædning
Ved besøg i templer kræves der flere steder lange bukser.

Kort

Beijing kort

Flyv fra

 

 

  Fly fra Billund og København   Rejsen er fra Billund, men det er også muligt at flyve fra København til samme pris. Spørg ved bestilling.

Fly letter

Flybilletter
Der vil blive fremsendt såkaldt e-ticket (flybillet) ca. 10 dage før afrejsen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Venligst fremsend en kopi af dit pas til Gislev Rejser, ved bestilling af rejsen, så vi kan informere flyselskabet om pasnummer og fødselsdato.

Vigtigt
Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in.

Billund lufthavn

Læs mere her: www.bll.dk

Adresse
Passagerterminalen 10
7190 Billund

Mødetid
Seneste mødetid i Billund Lufthavn fremsendes sammen med flybilletter.

Mødested
Mødested er ved selv check-in skrankerne i område D (se kort) under den grønne lego figur i loftet. Her venter rejselederen.


Billund mødested

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
16-05-2018Fly fra Billund LufthavnKina - Beijing Mere end 810.498,-BestilMere information
15-07-2018Fly fra Billund LufthavnKina - Beijing Mere end 810.498,-BestilMere information
19-09-2018Fly fra Billund LufthavnKina - Beijing Mere end 811.498,-BestilMere information
17-10-2018Fly fra Billund LufthavnKina - Beijing Mere end 811.498,-BestilMere information