Toscana - Gardasøen

LUCCA, PISA, SIENA, FIRENZE, BORGHETTO

  

Nu på 16. år - 4 udflugter og halvpension

Populær busrejse i Norditalien med det naturskønne Toscana og Gardasøen


Toscana og Gardasøen er begge meget populære rejsemål. Denne busrejse er en god blanding af naturskønne områder og kulturelle oplevelser i Toscana og et pragtfuldt klima med en dejlig sydlandsk stemning ved Gardasøen.

 

  • Busrejse med halvpension alle dage
  • Udflugt til Garda, Borghetto og frokost med vin
  • 4 nætter i Toscana og 3 nætter ved Gardasøen
  • 4 udflugter er inkluderet – Firenze med dansk lokalguide

 

Så meget har Gislev inkluderet: 10 dages busrejse, ophold i dobbeltværelse med bad og toilet, 9 x aftensmad, 9 x morgenmad, forplejning fra aftensmad 1. dag til morgenmad 10. dag, udflugter ifølge program, eksklusiv entréer, rejseleder, moms og gebyr til Rejsegarantifonden. 4-stjernet, moderne bus med god benplads.

Tillæg: Enkeltværelse kr. 950.
Værelse med balkon og udsigt ved Gardasøen på hotel Pace i begrænset antal kr. 200 pr. person.
Afbestillingsforsikring kr. 330.

Afgang 2.9. Ophold på andet hotel med samme standard ved Gardasøen

Afgang 23.9. Ophold på andet hotel med samme standard i Toscana

 

Se klip om Montecatini Terme:



Videoklip:
Om Gardasøen

Status:
Ring til os

Om rejsen

PRAGTFULDT KLIMA, NATURSKØNNE OMRÅDER, BØLGENDE OLIVENLUNDE OG KULTURELLE OPLEVELSER I TOSCANA OG VED GARDASØEN.

På denne rejse besøger du flere verdensberømte byer i et afslappet tempo: Firenze, som er fyldt med arkitektoniske og kunsthistoriske perler. Siena, som betegnes som et stort levende middel- aldermuseum. Lucca, med det karakteristiske Guinigi-tårn. Pisa, med det Det Skæve Tårn og et smukt kompleks med klokketårn, domkirke og dåbskapel. Du oplever også de små veje med grønne cypresser og bakkede landskaber, som Toscana er kendt for. Ved Gardasøen besøger vi den romantiske landsby Borghetto, og du kan måske gøre en god handel på markedet i Garda. En kombination af oplevelser, enestående natur og Europas smukkeste sø venter dig. En god kvalitetsrejse til fornuftig pris.

Billeder

Dag for dag

1. dag. Sydpå til overnatning i Sydtyskland.

2. dag. Gennem det naturskønne Østrig til Italien.

3. dag. Pisa med “Det Skæve Tårn” og komplekset med klokketårn, domkirke og dåbskapel - opført i pisa-romansk stil - besøges med rejselederen.
Også tid på egen hånd til at kigge lidt nærmere på seværdighederne eller gå en tur i byen. Udflugten er inkluderet.


4. dag. Lucca - vingård.
Udflugt til middelalderbyen Lucca, som er omgivet af bymure og bastioner. Med rejselederen rundt i byen. I domkirken San Martino findes byens dyrebareste eje, Volto Santo-krucifikset, i cedertræ. Kirken har en smuk facade i grøn og hvid marmor samt søjlegange med flotte dekorationer. Fra det karakteristiske Guinigi-tårn er der en flot udsigt. I Toscana fremstilles nogle af Italiens bedste vine - Chianti og Montepulciano - så naturligvis skal vi benytte lejligheden til at besøge en vingård med mulighed for vinsmagning og fordelagtige vinkøb. Udflugten og vinsmagning er inkluderet!

5. dag. Vinruten - Siena.
Via den smukke vinrute, igennem Chianti området. Området er kendt for vinproduktion, og er fuld smukke vinmarker og olivenlunde. Vi gør stop undervejs. Siena - en fantastisk by - et stort, levende “middelaldermuseum” med flotte kirker, paladser og snævre gader omkranset af en bymur. Med rejselederen på byvandring til de kendte seværdigheder og til den gamle bydel med et spændende miljø med idylliske baggårde, snævre gyder og trapper. Der er tid på egen hånd.Udflugten er inkluderet.

6. dag. Firenze med dansk lokalguide - Gardasøen.
Vi kører til ”kunstens og kulturens højborg” - Firenze. Byen er fyldt med arkitektoniske og kunsthistoriske perler: Domkirken Santa Maria del Fiore, dåbskapellet Battistero di San Giovanni, Uffizigalleriet, Santa Croce-kirken og den karakteristiske Ponte Vecchio.  – Sidst på dagen ankomst til Gardasøen.

7. dag. Fridag - afslapning - sejltur på Gardasøen.
En afslappende dag ved “Europas smukkeste sø”. På afgange hvor vi bor på hotel La Perla kan du nyde Riva Del Garda - Hotellet ligge ud til Viale Rovereto med restauranter, barer og butikker. Desuden få hundrede meter fra soeen og stranden. På afgange hvor vi bor på hotel La PAce kan de nyde Torri del Benaco. Tag til det hyggelige centrum 200 meter fra hotellet.

Herfra er der også mulighed for en sejltur på Gardasøen. Fra søsiden kan man nyde synet af de små charmerende byer, pinjer, cypresser og oliventræer. Eller man kan bruge sin fridag til shopping, en spadseretur eller bare nyde livet på en fortovscafé. Rejselederen er behjælpelig med at arrangere sejltur på Gardasøen. Pris ca. € 10.

8. dag. Marked i Garda, Romantiske Borghetto og en frokost med vin.
Fredag er markedsdagen i Garda og her kan du afprøve din handelstalenter. Efter et ophold kører vi til Borghetto, en yderst charmerende by ved Mincio-floden. Byen er udnævnt til den mest populære middelalder ”borg” i Italien. I et hyggeligt landhus i nærheden spiser vi en lækker frokost med vin inden vi tager tilbage til hotellet. Udflugtpris inklusiv med frokost og vin: Kr. 225 (€30,50).

9. dag. Fra Gardasøen over Brennerpasset, gennem Tyrol, over Europabroen og forbi Innsbruck til Bayern.
Overnatning midt i Tyskland.

10. dag. Hjemrejse med ankomst til grænsen midt på eftermiddagen.

Hotel

Toscana
Hotel Boston & Da Vinci

Pænt hotel i 2 afdelinger, beliggende midt i byen. Hotellet har elevator, restaurant, terrasse, swimmingpool og bar samt gratis wi-fi i de offentlige områder. Alle værelser er med bad ogtoilet, tv, værdiboks, telefon og klimaanlæg. Værelserne er lidt uensartede i størrelse.
                     
Gardasøen

Hotel Pace
Via dall’Oca Bianca 57
I-37010 Torri del Benaco (VR)

Klassisk hotel med en lille gårdsplads. Cirka 50 meter fra søen og 200 meter fra centrum. Hotellet har central beliggenhed cirka 70 meter op ad en sidevej til Borgpladsen. Alle værelser med dusche/toilet, TV, værdiboks, aircondition og telefon. Restaurant og bar. Der kan tilkøbes værelse med balkon og udsigt i begrænset antal.

www.hotelpace.eu

Der tages forbehold for indkvartering på andet hotel af samme standard i Toscana og ved Gardasøen.

Afgangen den 02-09 overnatter på vi ikke på Hotel PAce men på  Hotel Jolanda Park, San Zeno in Montagna

 

Gode råd

Valuta
€ 1 = ca. kr. 7,50.

Indkøb
Tøj, sko, kunsthåndværk, vin og andre kulinariske specialiteter.

Entré
Entréer er ikke inkluderet. Entré til de fleste museer: € 5-15.

Praktiske informationer

Betalingskort:

På mange restauranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, oftest fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

 

Cafeer:

I Italien har man 3 forskellige priser på cafeerne: Én pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere fra 80 cent til €4 på samme bar.

 

Drikkepenge:

På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen: I så fald skal det fremgå af spisekortets tekst: Servizio escluso – efterfulgt af %-satsen, typisk 15 til 18%.

Pane e coperto er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk €1,50 til €3 pr. person.

 

Drikkevand:

Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarlig. Køb evt. kildevand.

 

Porto:

 

 

 

Morgenmad:

 

 

Frimærker kan naturligvis købes på posthusene, men det er oftest nemmere i tobaksforretninger, da der er langt flere af disse. Køb prioritaria frimærker til 95 cent. Så er postkortet i Danmark med en ekspeditionstid på 2-3 hverdage.

 

 

I Italien består morgenmad generelt en kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer et større udvalgt således buffet generelt også bestå af diverse slags brød, pålæg, juice osv.

 

Restauranter:

Udtrykket ”Pizzeria” dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt spisekort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er ”forno al legno” – stenovn, der fyres op med træ.

Antipasti: Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (ristet brød m/tomat) o.l.

Primi Piatti: ”Første” retter, hvor man finde pasta- og risretter samt supper.

Secondi Piatti: Hovedretter. Fisk og helt bøfkød prissættes ofte efter vægt. Der er ikke meget tilbehør. Det bestilles separat – f.eks. salater, kartofler, bønner etc.

Formaggio: Ost.

Dolce: Dessert

Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter, inkl. en øl el. et glas vin.

 

Værdigenstande:

Pas på alle værdier. Der er mange lommetyve på spil hver dag i Italien, bl.a. i de offentlige transportmidler. Desværre er de meget dygtige. De arbejder ofte flere sammen, hvor nogle ved hjælp af tricks afleder vores opmærksomhed et enkelt øjeblik, alt imens andre har travlt med at fjerne punge eller tasker.

 

 

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer.

Bemærk: Ikke alle rejser har afrejse fra de nævnte afrejsebyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer, når du booker.
 

 

Godt nyt til alle busgæster!

Kør til sikret parkering ved Kolding

Start busrejsen lidt senere ...
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse:
Koldingvej 7
6580 Vamdrup


Find vej:
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

 

 

 

      

 

 

Læs mere om vores busser her.

Læs mere om tilskudsordning og refusion her.