Rom med fly 2017

Fra antikkens romerrige til moderne metropol

 

Flyrejse til Rom med Trevi Fontænen, Colosseum, Forum Romanum og Den Spanske Trappe

  • Flyrejser til Rom med afgange fra København, Odense eller Aalborg 
  • Erfaren Gislev rejseleder med stort kendskab til Roms seværdigheder
  • Byrundture over 2 dage er inkluderet
  • Mulighed for ekstra oplevelser udenfor Rom
  • Hotel centralt i den indre bydel blot 800 meter fra Colosseum

 

Gislev Rejser har inkluderet: Flybillet, flyskatter & afgifter, ophold i dobbeltværelse, 7 x morgenmad, 2 byrundture ekskl. entréer, hvor andet ikke er nævnt, bustransport,  lokalguide på den ene byrundtur i Rom, rejseleder, hotelskat i Rom € 6 per dag, gebyr til Rejsegarantifonden, vinsmagning med italienske specialiteter på dag 1 (kun på afgange 10/4 & 17/8), udflugter jf. program ekskl. entréer, hvor andet ikke er nævnt.

Tillæg: Enkeltværelse kr. 2.198. Afbestillingsforsikring kr. 625. Forplejning på Jet Time t/r (10/4 & 17/8) kr. 160.

Videoklip om Rom:


 

Pris fra 8.498,-

8 dage
Ophold ifølge program.
fly

Med i fly til Rom er bl.a.

  • 2 byrundture
  • Godt hotel blot 800 meter fra Colosseum
  • Vidende rejseleder
Bestil rejse

Om rejsen

Italiens hovedstad er uden tvivl en af de smukkeste byer i verden. Hvert år besøger flere millioner turister "Den evige Stad" for at beundre byens historiske bygninger fra Romertiden, nyde den storslåede arkitektur og opleve de skatte og mesterværker, som bl.a. er udført af berømte Michelangelo. Rom kan med sine knap 3 millioner indbyggere være lidt af en stor mundfuld, såfremt du er førstegangs besøgende. Gislevs kyndige rejseleder vil gøre det meget lettere for dig at opdage og nyde byen med al dens storhed og charme. Det søde liv leves i de kringlede gader. Et besøg i Rom er en rejse igennem historien, en cappuccino på en hyggelig fortovscafé krydret med retter fra det italienske køkken og skønne vine. Med Gislev bor du på Hotel Palladium Palace i hjertet af Rom blot 800 meter fra Colosseum - du får således et optimalt udbytte af dit besøg i storbyen.

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Afrejse fra Danmark
Du har mulighed for at flyve med Norwegian direkte til Rom i maj, september og oktober. På afgange i april og august flyver vi med Gislevs eget charterfly fra København / Aalborg via Odense til Napoli. På disse afgange kører vi fra Napoli mod Rom og undervejs har vi indlagt et dejligt besøg på en vingård i Frascati området. En god start i Italien, hvor vi smager forskellige vine og italienske specialiteter. Derfra til indkvartering på hotellet i Rom. På afgange med Norwegian køres direkte fra Rom lufthavn til hotellet. 7 overnatninger med morgenmad.

Colosseum 

Dag 2 - 7:

Byrundture i bus, sporvogn og til fods over to dage
Du har tid til at nyde de imponerende monumenter og blive en del af historiens vingesus. Vi har fordelt byrundturen over 2 dage. Første dag med dansktalende lokalguide rundt i "Pavens by" til bl.a. Peterspladsen med Peterskirken, Colosseum og Forum Romanum. Du ser også Den Spanske Trappe, Trevi Fontænen, Pantheon og Piazza Navone.
Begge byrundture er inkluderet.

  

Pompei med lokalguide
Populær heldagsudflugt til oldtidsbyen Pompei, som i år 79 blev begravet af pimpsten og aske under et udbrud fra vulkanen Vesuv. Vi vises rundt i det imponerende udgravningsområde af Gislevs lokalguide, som med sine fortællinger gør oplevelsen både interessant og spændende. Særpris kr. 575 (€ 78,50) inkl. entré og høretelefon.

 

Tivoli med Villa d'Este  
Fra hotellet kører vi igennem landskabet til de betagende Monti Tiburtini-bakker og den historiske by Tivoli med den storslåede Villa d'Este, som er på UNESCOs Verdensarvsliste. Lokalguiden fortæller historien om de overdådige bygninger, som blev skabt af den skandaløse Borgia familie. Haven begejstrer de fleste med imponerende vandfald, århundredegamle træer og mere end 500 springvand. Halvdagsudflugt kr 475 (€ 64,50). Udflugten skal bestilles samtidig med rejsen.

 

Vatikanstaten og det Sixtinske Kapel med dansktalende lokalguide
Vaticanstaten - verdens mindste stat huser Paven, Verdens største kirke, museum og ikke mindst Michelangelos enestående kunstværk i det Sixtinske Kapel. Den dansktalende lokalguide ledsager selvfølgelig gruppen. Kr. 350 (€ 48) inkl. entré til Vatikanmuseet. Udflugten skal bestilles samtidig med rejsen, da reservation af entrébilletter er påkrævet.

 Chapelle sixtine

Oplev aftenbelysningen i Rom
Du får lejlighed til at opleve denne fascinerende storby i aftenbelysning. Romerne lever livet om aftenen på gaderne og i de mange barer og restauranter. 3 retters middag på romersk restaurant med underholdning - nyd f.eks. Barberen fra Sevilla. Herefter panoramatur rundt i byen til de belyste monumenter. KUN kr. 325 (€ 44,50) - middag inkluderet. 

 

Dag 8: Hjemrejse med fly til Danmark
Fra hotellet direkte til Rom lufthavn hvorfra der er afgang med Norwegian til København. På afgange i april og august køres tidligt fra hotellet mod Napoli lufthavn, hvorfra der er afgang med Jet Time til København eller Aalborg via Odense.

Hotel

Hotel Palladium Palace
Via Gioberti, 36 - 00185 Roma, Italia
Tel.0039 06 4466918 -917 -938

Læs mere om Hotel Palladium Palace

Hotellet er beliggende i hjertet af Rom blot 800 meter fra Colosseum. 81 værelser med bad og toilet, hårtørrer, telefon og satellit TV. Desuden forefindes lounge bar, sauna og fitness. Når du går ud af hotellets dør, ligger Roms store attraktioner lige foran dine fødder. Ophold med morgenmad. 

Værd at vide

Flere af seværdighederne kan kun besøges til fods. Bussen kører naturligvis så tæt på som overhovedet muligt.
Rejsen er ikke velegnet for gangbesværede.

Valuta
Euro

Transport
Taxi er forholdsvis billig. Benyt kun de officielle gule eller hvide taxier med taxameter.

Entré
Entré til de fleste muséer: € 6,50.
Vatikanmuséet € 14 (inkluderet i udflugtsprisen)
Pompei € 13 (inkluderet i udflugtsprisen)
Colosseum & Forum Romanum € 14.
Forbehold for prisstigninger.

NB: Sikkerhedstjek v. indgang til såvel Peterskirken som Vatikanmuséet. Rejselederen informerer nærmere herom.

Betalingskort
På mange restauranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, ofte fra € 10 og opefter.
Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

Cafeer
I Italien har man 3 forskellige priser på caféerne. En pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere fra 80 cent til € 4 på samme bar.

Drikkepenge
På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen. I så fald skal det fremgå af spisekortets tekst."Sevizio escluso" - efterfulgt af %-satsen som typisk er mellem 15% og 18%. "Pane e coperto" er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk € 1,50 til € 3 per person.

Drikkevand
Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

Frimærker
Frimærker kan naturligvis købes på posthusene, men det oftest nemmere i tobaksforretninger, da der er langt flere af disse. Køb "prioritaria" frimærker til 95 cent.

Morgenmad
I Italien består morgenmad generelt af kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer et større udvalg således at buffet generelt
også består af diverse slags brød, pålæg, juice mv.

Restauranter
Udtrykket "Pizzeria" dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt menukort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er "forno al legno" - stenovn, der fyres op med træ.
Antipasti: Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (riste brød m/tomat) o.l.
Primi Piatti: Første retter, hvor man finder pasta- og risretter samt supper.
Secondi Piatti: Hovedretter. Fisk og helt bøfkød prissættes ofte efter vægt. Der er ikke meget tilbehør. Det bestilles seperat - f.eks. salater, kartofter, bønner etc.
Formaggio: Ost
Dolce: Dessert.
Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter inkl. en øl el. et glas vin.

Værdigenstande
Pas på alle værdier. Der er mange lommetyve på spil hver dag i Italien bl.a. i de offentlige transportmidler. Desværre er de meget dygtige. De arbejder ofte flere sammen, hvor nogle ved hjælp af tricks afleder vores opmærksomhed et enkelt øjeblik, alt imens andre har travlt med at fjerne punge eller tasker.

Flyv fra

Fly letter
Flyv fra København, Aalborg og Odense med Gislevs eget charterfly fra Jet Time.

Mulighed for tilkøb af forplejning på ud- og hjemrejsen kr. 160.
(Bestilles sammen med rejsen). 

Fra Københavns Lufthavn via Odense  (10. april 2017)
Fra København kl. 09.15 til Odense med ankomst kl. 10.00
Fra Odense kl. 10.45 til Napoli med ankomst kl. 13.30

Fra Napoli kl. 14.30 til Odense med ankomst kl. 17.15
Fra Odense kl. 18.00 til København med ankomst kl. 18.45

Fra Aalborg Lufthavn via Odense (17. august 2017)
Fra Aalborg kl. 08.30 til Odense med ankomst kl. 09.10
Fra Odense kl. 09.55 til Napoli med ankomst kl. 12.45

Fra Napoli kl. 13.45 til Odense med ankomst kl. 16.30
Fra Odense kl. 17.15 til Aalborg med ankomst kl. 18.00

Bagage
Du må medtage 20 kg inklusiv 5 kilo i håndbagage.

Fly fra København med Norwegian direkte til Rom (20/5 & 14/10)
Fra København            kl. 10.20
- ankomst Rom             kl. 12.55

Hjemrejse fra Rom        kl. 17.15
- ankomst København   kl. 19.45

Norwegian (gældende på afgang den 8/9)
Fra Aalborg                  kl. 07.25
- ankomst København  kl. 08.10

Fra København            kl. 10.20
- ankomst Rom             kl. 12.55

Hjemrejse fra Rom        kl. 07.10
- ankomst København   kl. 09.40

Fra København             kl. 10.50
-ankomst Aalborg         kl. 11.35

Forplejning på flyet kan købes om bord.

Der må medbringes 2 x 20 kg i indchecket bagage samt 8 kg i håndbagage.

Københavns Lufthavn

Læs mere her: www.cph.dk

Adresse
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

Mødetid
Seneste mødetid i Københavns Lufthavn fremgår af fremsendte informationsmateriale.

Mødested
I hallen mellem Terminal 2 og Terminal 3 - ud for døgnbutikken "7Eleven". Her møder du Gislevs rejseleder/repræsentant.




 

Odense Lufthavn

Læs mere her: www.hca-airport.dk

Adresse
Lufthavnvej 131
5270 Odense N

Mødetid og mødested
Seneste mødetid i Odense Lufthavn fremgår af brev der fremsendes ca. 10 dage før afrejse.

Hca airport indgang Hans Christian Andersen Airport

Aalborg Lufthavn

Læs mere her: www.aal.dk

Adresse
Ny Lufthavnsvej 100
9400 Nørresundby

Mødetid og mødested
Seneste mødetid i Aalborg Lufthavn fremsendes sammen med informationsmateriale ca. 10 dage før afrejse.


Aalborg lufthavn ankomst 
 

 

Kort

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
14-10-2017Fly fra Københavns LufthavnRom med fly fra København18.498,-BestilMere information