Opera i vidunderlige Verona

Skøn operarejse med sang, musik og livsglæde.

Gislev Rejsers stærke team med operaguide, rejseleder og erfaren chauffør er klar til at give dig alle de store oplevelser. Glæd dig til en festlig rejse til Italien med Danmarks bedste operaguider inklusiv 2 store operaoplevelser i Verona. Gæsterne er begejstrede for denne rejse: "Virkelig skøn rejse", "Vores bedste rejse nogensinde", "Operaguiden havde et dejligt smittende humør og gav os en virkelig god oplevelse".

 

  • Med Danmarks bedste operaguider og Gislevs erfarne rejseledere.
  • 2 flotte operaer og 4 spændende udflugter inkluderet.
  • Amarone i glasset og en pragtfuld AIDA i arenaen - så bliver det ikke bedre.
  • Nyd la dolce vita med kunst, kultur og kulinariske oplevelser.

 

Med i prisen: Ophold i dobbeltværelse • 8 x morgenmad • 6 x middag (middag for egen regning dag 4+6) • Operaguide • Rejseleder • Operabillet til 2 forestillinger • Udflugter til Bardolino, Verona, Mantova og Sirmione. Entrèer er eksklusive med mindre andet er nævnt. 

Tillæg: Enkeltværelse: Kr. 1.195. Afbestillingsforsikring: kr. 350.

Info om operaforestillingerne / Operaguider - se mere under "Værd at vide"
7/7    –  Aida og Nabucco med operaguide Jesper Buhl
14/7  –  Carmen og Aida med operaguide Yvonne Schouenborg
4/8    –  Aida (1913) og Carmen med operaguide Katrine Dyrehauge

Se klip fra Aida her:

Pris fra 6.798,-

9 dage
Bus

Med i prisen er bl.a.

  • Operaguide og billet til 2 operaer
  • 4 flotte udflugter inkluderet
  • Nyd "la dolce vita" med kunst kultur og kulinariske oplevelser
Bestil rejse

Om rejsen

Festlig operarejse med sang, musik og livsglæde

I de lune sommeraftner udspiller der sig et helt særligt scenarie i Verona. Når mørket sænker sig over Piazza Bra, tændes lysene i byens legendariske Arena, der hver sommer danner ramme for storslåede open-air operaforestillinger. Festklædte mennesker strømmer til, der spises, snakkes og grines på de omkringliggende restauranter og caféer, og hele pladsen summer af liv. Dørene til det gamle amfi-teater åbnes, pladserne fyldes hurtigt, stilheden sænker sig, og det er tid til Verdis operaklassikere. Denne fantastiske oplevelse får du fornøjelsen af hele 2 gange på Gislevs rejser til Opera i vidunderlige Verona.  

Gislevs erfarne rejseleder og entusiastiske operaguide giver dig sang, musik og historier, så stemningen er i top ved ankomst til Italien. Her skal du nyde 2 flotte operaer i den stemningsfulde gamle arena, som operaguiden har introduceret til, så alle kan være med. De mange optrædende på scenen og de flotte opsætninger under åben himmel gør det til en helt unik oplevelse. Om dagen tager vi på udflugter til Gardasøens hyggelige byer, vidunderlige Verona og maleriske Mantova med et lotus-cruise på Mincio søerne. Der er også mulighed for at tage på vinsmagning i Bardolino og nyde en typisk italiensk 3 retters frokost med vin på en lokal Agriturismo.
Glæd dig – det bliver festligt, farverigt og fornøjeligt.
 

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udrejse med sang og musik i 5-stjernet bus til hotel i Tyskland
Afrejse fra Danmark i komfortabel 5-stjernet bus, og mens vi kører sydpå, hører vi nogle af operaens store klassikere. Undervejs informerer rejselederen om ugens program, og inden længe er operaguiden klar til at varme vores stemmer op, så vi kan øve os sammen på et par af de kendte arier. Og mon ikke der kommer en historie eller to fra operaens forunderlige verden - vær forberedt på at få rørt både stemmebånd og lattermusklerne. Vi spiser middag på vores overnatningshotel i Sydtyskland.

 

Dag 2: Gennem de smukke østrigske Alper til Norditalien.
Efter en god morgenmad er vi klar til at fortsætte gennem Bayern og ind i Østrig - hjemland for Mozart, Strauss og et væld af andre verdensberømte komponister, og mon ikke vi får en smagsprøve eller to i bussens anlæg. Flot kørsel gennem de grønne dale og høje bjerge via Brenner-passet til det skønne Italien. Her venter endnu en smuk strækning forbi Dolomitterne, inden vi når frem til Hotel Montemezzi, syd for Verona, hvor vi skal bo de kommende 6 nætter. Efter indkvartering venter en god middag på hotellets restaurant. 

Sirmione Verona Gardasøen

 

Dag 3: Vinbyen Bardolino og vinsmagning på hyggelig vingård i baglandet
Udflugt til den hyggelige og maleriske vinby Bardolino, der er beliggende ved den sydøstlige del af Gardasøen. Byen har smukke klassiske villaer, en charmerende havn og en pragtfuld promenade langs søen. Her er det oplagt at slå sig ned på en af de mange bænke og nyde udsigten til søens modsatte side eller bare lytte til småbølgernes skvulpen, mens livet passerer forbi på promenaden. Byen byder også på et rigtigt hyggeligt centrum med små stræder og gader, der bugner af butikker og restauranter.

Stræder Gardasøen Vinsmagning

 

Herefter er der mulighed for at køre ind på Strada del Vino til besøg på vingården Tre Colline, der er klar til at give os en hjertelig modtagelse. Her får du mulighed for at smage vingårdens forskellige gode vine og få en prøve på den fine lokale olivenolie. Inkluderet, dog vinsmagning for egen regning (€10)

 

Dag 4: Byrundtur og opera i vidunderlige Verona 
Formiddagen er fri til at slappe af - eller udforske Vigasio og omegn. Efter frokost afholder operaguiden en lille operalektion på hotellet, hvor du introduceres til aftenens forestilling. Så du er godt klædt på til at få det hele med, når vi om eftermiddagen kører til Verona.
Verona er en uforglemmelig by, smukt beliggende ved Adige-floden og optaget på UNESCOs liste over bevaringsværdig kulturarv. Vores rejseleder inviterer på en gående byrundtur og fortæller undervejs om byens historie krydret med anekdoter fra livet i Italien. Du kommer helt tæt på de store seværdigheder: Piazza Bra med l'Orologio og den legendariske Arena, hvor vi i aften skal opleve turens første forestilling, Piazza Signori, markedspladsen Piazza Erbe, hovedstrøget Via Mazzini og sidst men ikke mindst Romeo og Julies verdensberømte balkon.
Herefter er det tid til at finde lidt god mad, inden vi skal nyde operaen og den helt specielle stemning, der hersker under åben stjernehimmel i den gamle arena. Når vi er i Verona, er middagen for egen regning, og du kan vælge at tage mad med ind i Arenaen eller spise på en af de mange gode restauranter, der ligger nær Piazza Bra. Rejselederen er naturligvis behjælpelig med tips og gode råd. Inkluderet

Arena Verona Aida Arena

 

Dag 5: NYHED - Udflugt til Mantova med lotus cruise. Syd for Vertona ligger den smukke middelalderby, Mantova, en undervurderet perle, der ligesom Verona er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Byrundtur til fods med rejselederen til byens vigtigtste seværdigheder. I Mantova findes bl.a. det eneste maleri af Kong Christian I, malet efter levende model af den berømte frescomaler Mantegna, i forbindelse med kongens rejse til Rom i 1474, hvor han fik Pavens tilladelse til at opføre Københavns Universitet. Der er tid på egen hånd og også mulighed for at tage med på en meget smuk sejltur på Mincio, hvor utallige farverige åkander blomsterer på denne årstid. Inkluderet, dog sejltur for egen regning (€12). 

 

Dag 6: Frokost i Borghetto og opera i Verona.
Om formiddagen har vi arrangeret en udflugt til nabobyen Valeggio Sul Mincio, hvor vi besøger den utroligt charmerende bydel Borghetto. Byens vartegn er borgen Castello Scagliero og de smukke gamle vandmøller, hvoraf mange i dag er indrettet til ferieboliger. Efter en gående byrundtur med vores rejseleder fortsætter turen til et nærliggende typisk italiensk landssted. Her serveres der frokost i dejlige omgivelser med 3 hjemmelavede retter inklusiv vin, vand og kaffe. Pris kr. 225 - bestilles med rejsen

Sidst på eftermiddagen kører vi igen til Verona til turens anden opera. Operaguiden har igen givet os en god introduktion til aftenens forestilling, så du kan følge med i handlingen og få den bedste oplevelse ud af forestillingen.

Udsigt gardasøen Verona

 

Dag 7: Fridag - og udflugt til Sirmione.    
Efter et par oplevelsesrige dage og aftener er det tid til at tage den med ro og nyde livet lidt. Rejselederen arrangerer en afslappende udflugt til Sirmione, en pittoresk havneby på en tange i Gardasøen. Sirmione er kendt for sine termiske kilder, der siden Antikken har lokket godtfolk til. Forkæl dig selv med et par timer i kurbad, en lille smagsprøve på måske verdens bedste is, snup en lille sejltur på Gardasøen, nyd en lækker frokost, sommersolen og de dejlige omgivelser. Inkluderet. 

sejltur Gardasøen Gardasøen panorama

 

Dag 8 - 9: Hjemrejse fra Italien til Danmark
Opløftet af den gode stemning i Arenaen starter vi vores hjemrejse, og mon ikke sanghæftet kommer frem igen. Undervejs skal vi også have kåret bussens operamester, hvilket sker gennem en lille quiz.
Middag og overnatning midt i Tyskland. Efter en god morgenmad starter vi turen mod Danmark efter nogle uforglemmelige dage rige på oplevelser i Italien.

Hotel

 

Hotel Montemezzi
Via Verona 92
37068 Vigasio (VR), Italy

www.hotelmontemezzi.it

Moderne hotel med god service, beliggende kun 15 km fra Verona. Hotellet har restaurant, lounge bar, tv-opholdsstue, terrasse, fitness, aircondition og wi-fi. Alle værelser med bad og toilet, telefon, tv, værdiboks, minibar, el-kedel til kaffe og te.

 

Værd at vide

Klik her for at se oversigten i stor udgave
 

 
 
Poltronissima Gold 
 
 
 
 
 
 
 
 
Poltronissima
 
 
 
 
 
 
 
 
Poltrona
 
 
 
 
 
 
 
 
Poltrona di tribuna
 
 
 
 
 
 
 
 
Gradinata numerata 1° settore
 
 
 
 
 
 
 
 
Gradinata numerata 2° settore
 
 
 
 
 
 
 
 
Gradinata numerata 3° settore
 
 
 
 
 
 
 
 
Gradinate C/D/E/F 
 
 
 

 

Vi har reserveret plads på marmortrinene til begge operaer. Medbring derfor pude eller tæpper, da der ikke er ryglæn.

Tilkøb til bedre kategori af siddepladser
Ved bestilling af rejsen er det muligt at lave et tilkøb af bedre pladser – få yderligere info ved bestilling. Købte billetter refunderes ikke medmindre en forestilling aflyses før afslutningen af første akt.

Tilkøb skal bestilles hos Gislev Rejser på 62 29 12 10

Oversigt over muligheder for tilkøb vedr. Opera i Verona 2018
           
OPV07071811   OPV14071811   OPV04081811  
AIDA              Tirsdag 10. juli kr. CARMEN          Tirsdag 17. juli kr. AIDA 1913              Tirsdag 7. august kr.
Gradinata D/E inkl. Gradinata D/E inkl. Gradinata D/E inkl.
Gradinata Numerata 3° 495 Gradinata Numerata 3° 495 Gradinata Numerata 3° 495
Gradinata Numerata 2° 645 Gradinata Numerata 2° 645 Gradinata Numerata 2° 645
Gradinata Numerata 1° 795 Gradinata Numerata 1° 795 Gradinata Numerata 1° 795
Poltrona 940 Poltrona 940 Poltrona 940
Poltronissime 1225 Poltronissima 1225 Poltronissime 1225
Poltronissima GOLD 1455 Poltronissima GOLD 1455 Poltronissima GOLD 1455
           
NABUCCO          Torsdag 12. juli kr. AIDA              Torsdag 19. juli kr. CARMEN             Torsdag 9. august kr.
Gradinata D/E inkl. Gradinata D/E inkl. Gradinata D/E inkl.
Gradinata Numerata 3° 495 Gradinata Numerata 3° 495 Gradinata Numerata 3° 495
Gradinata Numerata 2° 645 Gradinata Numerata 2° 645 Gradinata Numerata 2° 645
Gradinata Numerata 1° 795 Gradinata Numerata 1° 795 Gradinata Numerata 1° 795
Poltrona 940 Poltrona 940 Poltrona 940
Poltronissima 1225 Poltronissima 1225 Poltronissima 1225
Poltronissima GOLD 1455 Poltronissima GOLD 1455 Poltronissima GOLD 1455

 

Oversigt over pladser - Opera i VeronaSe oversigten i stor

Operastart

Operaerne starter først klokken ca. 21

Dresscode
Ingen på marmortrinene. Ved tilkøb til bedre kategori er lange bukser påkrævet.

Mad og drikkevarer
Det er tilladt at medbringe egen madkurv og vin, hvis den er hældt på plastbeholder samt plastikglas. Nær arenaen findes også et væld af restauranter i forskellige prisklasser. Rejselederen være behjælpelig med råd og tips.

Parkering når vi er til opera
Bussen har kun mulighed for at sætte gæster af ved byens terminal for busser, så der er ca. 20 minutters gang til arenaen.

Operaguider

Gislevs roste operaguider har alle en stor erfaring og baggrund fra Det Fynske Musikkonservatiorium. Nedenfor finder du information om hvem der skal være guide på din operatur.

07.07. Jesper Buhl

14.07. Yvonne Schouenburg

04.08: Katrine Dyrehauge

Værdigenstande                                                                                                                             
Pas på alle værdier - der er også lommetyve i Italien.

Drikkevand                                                                                                                                            
Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Mange foretrækker at købe kildevand.

Frimærker                                                                                                                                        
Kan købes i tobaksforretninger og på posthuse.

Drikkepenge                                                                                                                                                                      
På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen: I så fald skal det fremgå af spisekortets tekst: Servizio escluso – efterfulgt af %-satsen, typisk 15 til 18%. Pane e coperto er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk €1,50 til €3 pr. person.

Cafeer                                                                                                                                                  
I Italien har man 3 forskellige priser på cafeerne: Én pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere fra 80 cent til €4 på samme bar.

Morgenmad                                                                                                                                               
Morgenmad består generelt af en cappucino og lidt sødt. Forvent derfor ikke overdådige morgenbuffeter, som på vores breddegrader, men på mange hoteller serveres der en alsidig morgenbuffet.

Restauranter                                                                                                                                                    
Udtrykket ”Pizzeria” dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt spisekort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er ”forno al legno” – stenovn, der fyres op med træ.

En italiensk frokost eller middag kan sagtens bestå af op til 4 retter:

Antipasti: Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (ristet brød m/tomat) o.l.                                                   

Primi Piatti: ”Første” retter, hvor man finde pasta- og risretter samt supper.                                            

Secondi Piatti: Hovedretter. Fisk og helt oksekød prissættes ofte efter vægt. Der er ikke meget tilbehør. Det bestilles separat – f.eks. salater, kartofler, bønner og etc.                                                            

Formaggio: Ost.                                                                                                                                        

Dolce: Dessert

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.


Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Kolding
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse:
Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej:
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

Rejs med Gislev Rejser og få nem og gratis pakering  Gislev dygtige buschauffører er klar til at give dig den bedste rejseoplevelse.

Se alle Gislevs Busrejser her

Læs mere om vores busser her.

Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

 

kort

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
07-07-2018Bus fra Jylland, Fyn og SjællandOpera i vidunderlige VeronaMere end 86.798,-BestilMere information
14-07-2018Bus fra Jylland og Fyn Opera i vidunderlige VeronaMere end 86.798,-BestilMere information
04-08-2018Bus fra Jylland og Fyn Opera i vidunderlige VeronaMere end 86.798,-BestilMere information