Den Toscanske Kyst

LUCCA, PISA, PORTOVENERE OG CINQUE TERRE

 

Oplev den Toscanske Kyst - måske Italiens smukkeste

Hvem drømmer ikke om Toscana med flot natur, kunsthistorie, kyst, natur og fantastisk kultur. En busrejse med mulighed for at opleve Toscana på spændende udflugter og nyde den smukke kyststrækning, som Toscana også er en del af.

• Alle udflugter inkluderet og 5-stjernet busrejse
• Det smukke Toscana og Ligurien til en fordelagtig pris
• 6 overnatninger på godt familiehotel med swimmingpool direkte ud til Middelhavet
• Flot udflugt til Cinque Terre


Så meget har Gislev inkluderet: 9 dages busrejse, ophold i dobbeltværelse med balkon, bad og toilet, 7 x middag, 1 x toscansk aften på hotellet med musik, 8 x morgenmad, hotelskat, rejseleder og  udflugter jævnfør program. Ekskl entréer, hvor andet ikke er nævnt

Se video om Cinque Terre:



Øvrig videklip:
Om Lucca

Pris fra 5.598,-

9 dage
Ophold ifølge program.
Bus

Med i busrejsen er bl.a

  • Alle udflugter
  • Godt, centralt hotel
  • Halvpension alle dage
Bestil rejse

Om rejsen

Hven drømmer ikke om Toscana

med henrivende natur, kunsthistorie og spændende kultur. Den Toscanske Kyst har dejlige strande med hyggelige promenader samt store naturparker omkring Puccini-søen. Vi bor helt ud til Middelhavet med mulighed for at nyde udsigten, havet og Hotel Josephs faciliteter. Du ser Lucca, det legendariske Skæve Tårn i Pisa og den charmerende middelalderby Pistoia, som byder på et flot historisk centrum, hvor du næsten kan indånde historien. Vi nyder en let frokost med vinsmagning i et italiensk landhus, hvorfra du har en fantastisk udsigt ud over vinmarker og olivenlunde. Pragtfuld tur til Ligurien, hvor vi besøger Portovénere og Manarola. Herfra er det også muligt at lave en sejltur lanf kysten hvor du får et fantastisk flot indtryk af denne region. Velkommen til den Toscanske Kyst.

Billeder

Dag for dag

1. dag. Udrejse fra Danmark via grænsen til Hamburg og videre med passende pauser. Gennem de smukke bakkede landskaber frem til aftensmad i Sydtyskland.

2. dag. Gennem Sydtyskland og med passende pauser videre til Italien med ankomst sidst på dagen til den Toscanske Kyst. Indkvartering de næste 6 overnatninger i Marina di Pietrasanta - direkte ud til Middelhavet.

 

 

3. dag. Marina di Pietrasanta og Pisa. Rejselederen viser rundt i Marina di Pietrasanta. Herefter udflugt til Pisa med Det Skæve Tårn, som i 800 år har hældet faretruende. Mulighed for at besøge Dåbskapellet og tid på egen hånd til at udforske byen og de små stræder. Dagen afsluttes med en tur til Pietrasanta - Den Hellige Sten - som henviser til byens vigtigste produkt - marmor. Her findes nogle af de fineste marmormonumenter i hele Versilia-området. Hjemkomst midt på eftermiddagen, hvor der er tid til at nyde hotellets faciliteter. Udflugten er inkluderet.

 Det skæve tårn i Pisa

 


4. dag. Pistoia og vinsmagning. Udflugt til den charmerende middelalderby Pistoia, som byder på et flot historisk centrum. På Piazza del Duomo kan du næsten indånde historien og de flotte arkitektoniske skatte venter. Byrundtur til fods. Turen fortsætter ud til et italiensk landhus, Collina Resort, hvorfra der er en fantastisk udsigt over vinmarker og olivenlunde. Her fortælles om oliven og vin, og der afsluttes med vinsmagning med snacks - vi er jo midt i hjertet af det toscanske vinområde. Udflugten med vinsmagning er inkluderet.

 

 


5. dag. Middelalderbyen Lucca og Panoramatur. Udflugt til middelalderbyen Lucca - hovedstaden i Toscana indtil for 1.000 år siden. Byen er omgivet af bymure og bastioner og har charmerende gotiske og romanske kirker. I domkirken San Martino findes byens dyrbarste eje, Volto Santo-krucifikset i cedertræ. Kirken har en smuk facade i grøn og hvid marmor samt søjlegange med flotte dekorationer. Med rejselederen rundt i byen. På vej tilbage til hotellet kører vi en panoramatur igennem området, med udsigt til Puccinisøen. Udflugt inkluderet.

Lucca Toscana Puccini 

 

6. dag. Fridag ved Middelhavet - Italienske specialiteter og vin. Oven på de sidste dages oplevelser tager vi den lidt med ro og nyder hotellets dejlige omgivelser. Du kan naturligvis også gå en tur på promenaden, besøge en café eller det lokale marked. Sidst på dagen har vi arrangeret en typisk italiensk middag på en trattoria, et hyggeligt sted, hvor vi smager lokale specialiteter. Middag med vin og vand inkluderet.

Toscanske specialiteter Toscanske specialiteter


 

7. dag. Cinque Terre – De Fem Byers Land. Vi sætter kursen nordpå til Liguriens kyst og den flotte gamle by Portovénere og Mamarola. Herfra er det muligt at lave en sejltur langs kysten til Cinque Terre - også kaldet De Fem Byers Land med de maleriske byer Monterosso, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore. Tidligere var havet den eneste forbindelsesvej til byerne, som alle klynger sig fast til de stejle klippeskråninger, hvoraf en stor del er omdannet til flotte terrasser med vinranker. (Ikke for gangbesværede). Udflugten er inkluderet.

Portovenere Sejltur Ligurien Cinque Terre – De Fem Byers Land

Toscansk aften med musik på hotellet som afslutning på nogle gode oplevelser i Italien.

 

8. dag. Afrejse. Fra Italien, forbi Bodensee til overnatning i Sydtyskland.

9. dag. Hjemrejse. Efter morgenmaden køres der med passende pauser gennem Tyskland med ankomst til den danske grænse først på aftenen.

Hotel

 


Hotel Joseph
Viala Roma 323
Marina di Pietrasanta

Flot, familieejet hotel direkte ved promenaden og stranden. På promenaden findes der mange restauranter og små boder (kun i højsæsonen). Alle værelser med bad og toilet, hårtørrer, balkon, aircondition, tv og telefon. Hotellet råder over bar, restaurant, elevator og swimmingpool. Et dejligt hotel som roses af gæsterne.

Besøg hotellets hjemmeside:
www.hoteljoseph.net

Hotel Joseph Hotel Joseph

Værd at vide

Pak eventuelt en lille overnatningstaske til første og sidste overnatning.

Valuta
Euro, €1 = ca. kr. 7,50.

Indkøb
Tøj, sko, kunsthåndværk, vin og andre kulinariske specialiteter.

Entré
Entré til de fleste museer: € 5 -15.

Betalingskort
På mange restauranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, oftest fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

Cafeer
I Italien har man 3 forskellige priser på cafeerne: Én pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere fra 80 cent til €4 på samme bar.

Drikkepenge
På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen: I så fald skal det fremgår af spisekortets tekst: Servizio escluso – efterfulgt af %-satsen, typisk 15 til 18%.

Pane e coperto er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk €1,50 til €3 pr. person.

Drikkevand
Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

Porto
Frimærker kan naturligvis købes på posthusene, men det er oftest nemmere i tobaksforretninger, da der er langt flere af disse. Køb prioritaria frimærker til 1 euro. Så er postkortet i Danmark med en ekspeditionstid på 2-3 hverdage.

Morgenmad
I Italien består morgenmad generelt af kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer generelt et større udvalg som består af diverse slags brød, pålæg, juice osv.

Restauranter
Udtrykket ”Pizzeria” dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt spisekort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er ”forno al legno” – stenovn, som der fyres op med træ.

Antipasti: Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (ristet brød m/tomat) o.l.

Primi Piatti: ”Første” retter, hvor man finde pasta- og risretter samt supper.

Secondi Piatti: Hovedretter. Fisk og oksekød prissættes ofte efter vægt. Der er ikke meget tilbehør. Det bestilles separat – f.eks. salater, kartofler, bønner etc.

Formaggio: Ost.

Dolce: Dessert

Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter, inkl. en øl el. et glas vin.


Værdigenstande
Pas på alle værdier. Der er mange lommetyve på spil hver dag i Italien, bl.a. i de offentlige transportmidler. Desværre er de meget dygtige. De arbejder ofte flere sammen, hvor nogle ved hjælp af tricks afleder vores opmærksomhed et enkelt øjeblik, alt imens andre har travlt med at fjerne punge eller tasker.

 

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.


Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Kolding
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse:
Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej:
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

Rejs med Gislev Rejser og få nem og gratis pakering  Gislev dygtige buschauffører er klar til at give dig den bedste rejseoplevelse.

Se alle Gislevs Busrejser her

Læs mere om vores busser her.

Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

 

Kort

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
08-04-2017Bus fra Jylland Fyn og SjællandDen Toscanske Kyst Mere end 85.598,-BestilMere information
22-04-2017Bus fra Jylland Fyn og SjællandDen Toscanske Kyst Mere end 85.598,-BestilMere information
06-05-2017Bus fra Jylland Fyn og Sjælland Den Toscanske Kyst Mere end 85.598,-BestilMere information
13-05-2017Bus fra Jylland og FynDen Toscanske Kyst Mere end 85.598,-BestilMere information
20-05-2017Bus fra Jylland Fyn og Sjælland Den Toscanske Kyst Mere end 85.598,-BestilMere information
03-06-2017Bus fra Jylland Fyn og Sjælland Den Toscanske Kyst Mere end 85.998,-BestilMere information
02-09-2017Bus fra Jylland Fyn og Sjælland Den Toscanske Kyst Mere end 85.998,-BestilMere information
09-09-2017Bus fra Jylland Fyn og Sjælland Den Toscanske Kyst Mere end 85.998,-BestilMere information
16-09-2017Bus fra Jylland Fyn og SjællandDen Toscanske Kyst Mere end 85.998,-BestilMere information
07-10-2017Bus fra Jylland og FynDen Toscanske Kyst Mere end 85.598,-BestilMere information