Den Napolitanske Riviera 2017

Capri – Positano – Sorrento – Pompei – Vesuv

Tag med GIslev til Den Napolitanske Riviera

Napolibugten og charmerende Vico Equense.

  • Gislevs charterfly fra København, Aalborg og Odense til Napoli
  • Hyggeligt hotel på Sorrento-halvøen med god atmosfære
  • Børn under 15 år halv pris i opredning
  • Gode togforbindelser til Napoli og Sorrento - blot 200 meter fra hotellet
  • Heldagsudflugt til Sorrento og Positano er inkluderet
  • Halvpension med vin og vand ad libitum
  • Napolitansk aften med underholdning på hotellet 

 

Så meget har Gislev Rejser inkluderet: Flybillet, flyskatter og afgifter, ophold i dobbeltværelse, 7 x morgenmad, 7 x middag, vin og vand ad libitum, aftenkaffe med en cognac eller lignende, udflugt til Sorrento og Positano, rejseleder, hotelskat €1,50  pr. nat, gebyr til Rejsegarantifonden. Eventuelle entréer er ikke inkluderet.

Tillæg: Enkeltværelse: Kr. 1.198. Forplejning på Jet Time t/r: Kr. 160. Udflugt Capri kr. 625. Udflugt pasta, perler, pizza og Piedirosso druer kr. 325. Italiensk herrregård kr. 350. Syditalienske traditioner kr 350. Afbestillingsforsikring: Kr. 625.

Rabat: 3. person i opredning: Kr. 250.
*/ Børn under 15 år: Kr. 3.499 sammen med 2 voksne i ekstra seng i de voksnes værelse. Gælder på alle afgange.

Film om Sorrento:

Se også film om Capri.

Pris fra 6.998,-

8 dage
Ophold ifølge program.
Fly

Med i prisen er bl.a.

  • Charmerende hotel
  • Halvpension og vin til middagen
  • Byrundtur og udflugt til Positano
Bestil rejse

Om rejsen

Campania – En af de mest besøgte regioner i Syditalien
Her finder du den smukke Amalfikyst, som med sine lodrette klipper og maleriske landsbyer er en af Italiens mest populære destinationer. Kongebyen Napoli ligger smukt i bugten af samme navn. Vulkanen Vesuv troner i baggrunden, som en konstant påmindelse om Pompeis og Herculaneums skæbne for ca. 2000 år siden. Charmerende Capri i bugtens azurblå vand begejstrer tusindvis af besøgende med naturlig skønhed og charme. I det pragtfulde landskab med vinmarker, citronlunde og blomsterfyldte terrasser, finder du den charmerende by Vico Equense. Gislevs hyggelige hotel ligger på en klippe over havet blot 200 meter fra togbanen, der forbinder Napoli og Sorrento. Udsigten er enestående og byen autentisk og kendt for det gode syditalienske køkken fyldt med typiske napolitanske specialiteter. Her kan du gå på opdagelse i de charmerende gader eller nyde de unikke velsmagende pizzaer i metermål, som området er så kendt for. 

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Gislev charterfly fra København eller Aalborg via Odense til Napoli
Fra lufthavnen kører vi til Napolibugten og Vico Equense, som ligger midt imellem Napoli og Sorrento. Om eftermiddagen gående byrundtur i nærområdet med Gislevs rejseleder. 7 overnatninger på Hotel Oriente med halvpension samt vin og vand ad libitum til middagene.

 
Hotel Oriente ligger i Vico Equense med en smuk udsigt til Napolibugten - En efterspurgt rejse nu på 3. år.

 

Dag 2 - 7: Pompeis ruiner og vulkanen Vesuv
Vi besøger Pompeis udgravninger efter Vesuvs udbrud i år 79 sammen med Gislevs lokalguide. Det er en interessant og spændende oplevelse at gå rundt i byen, der blev begravet under pimpsten og aske under vulkanens udbrud. Efter frokost fortsættes til plateauet på vulkanen Vesuv. Her har du mulighed for at gå helt op til kraterkanten af vulkanen. Heldagsudflugt kr. 450 (€ 62) inkl. entré til Pompei  (ekskl. entré til Vesuv € 10) . 

Pompei og Vesuv Pompei
En populær udflugt - Pompei opleves i selskab med lokalguide og på Vesuv kan du komme tæt på naturens store kræfter.

 

Byrundtur i feriebyen Sorrento og Amalfikystens Positano
I bus til Sorrento, hvor Gislevs rejseleder viser dig rundt i den charmerende ferieby, som oser af syditaliensk stemning. Byens centrale torv er Piazza Tasso og herfra udgår de romantiske stræder med de duftende specialforretninger. I den historiske bydel kan du bl.a. prøvesmage de friske dråber fra citronlikøren Limoncello, som området er så kendt for. Videre i minibusser til Positano, som i tidernes morgen kun kunne nås på æselryg eller fra havet. Byen kravler op, rundt og ned ad klipperne og det er svært at finde nogle ”normale” gader. Positano er mondæn og et af de dyreste steder på Amalfikysten. Her glemmer du tid og sted midt i en stemning af arabisk atmosfære blandt de hvidkalkede og pastelfarvede fiskerhuse.  Heldagsudflugten er inkluderet.

Piazza Tasso 
Positano ligger som hugget ind i klipperne - den lille by vækker altid stor begejstring hos Gislevs gæster.

 

Romantiske Capri med lokalguide
4 kilometer fra Hotel Oriente finder vi den lille havn i Seiano. Herfra sejler vi med hydrofoil båd til Marina Grande på den yndede ferieø Capri. Rundt på øen i minibusser, hvor der bl.a. er besøg i den svenske læge Axel Munthe's villa San Michele i Ana Capri. Herfra er der en spektakulær udsigt over øen og vandet. Heldagsudflugt kr. 625 inkl. sejlads med Hydrofoil båd og minibus på Capri men ekskl. diverse entréer - udflugten bestilles sammen med rejsen. Beregn ca. entré til villa San Michele € 7 og Augustus have € 1.

Faraglioni villa San Michele
På Capri vil du opleve enestående natur og smukke udsigter. Rundt på øen i minibusser og du har også tid på egen hånd i Anacapri.

 

Pasta, perler, pizza og Piedirosso druer
I hundrevis af år har italienerne fremstillet pasta. Efter sigende var det Marco Polo som hjembragte opskriften efter hans lange opdagelsesrejse til Østen. Men det var først i 1800-tallet at pasta blev en handelsvare, som blev solgt udenfor Campanias område til det øvrige Italien. Dagens første besøg er i bjergbyen Gragnano, pastaens vugge. Tidligere var der mere end 100 pasta fremstillende steder i byen og overalt i gaderne hang spaghetti og macaroni til tørre. Dagens første besøg på en pastafabrik giver os et godt indblik i historien alt imens vi vises rundt. Herfra kører vi mod kysten og byen Torre del Greco, som er særlig kendt for fremstilling af smykker i koraller fundet i det nærliggende hav. Vi besøger den gamle fabrik fra 1848 og hører om fremstillingen af de fine coral- og perlesmykker. Kort køretur før vi holder et lille frokoststop hos Gianni. Her byder vi på en rigtig napolitansk pizza med et glas vin / vand eller øl. Dagens sidste stop er ved en vingård, der ligger på Vesuvs frodige skrænt. Den vulkanske jord er fremragende til at dyrke vinstokke og vinene fra netop dette område er helt specielle. Vi smager på både den hvide, røde og rosé inden vi igen vender næsen hjem mod hotellet efter en dejlig dag med mange lokale oplevelser. Heldagsudflugt inklusiv frokost med 1 glas vin / vand eller øl kr. 325 - udflugten bestilles sammen med rejsen.

 
Alle entréer, frokost og vinsmagning er inkluderet i udflugtsprisen. En udflugt til nogle af regionens stolte produktioner og håndværk. 
 

Tid på egen hånd / Oplevelser vi kan anbefale
Såfremt du ønsker at have dage / tid på egen hånd kan vi oplyse at der hver tirsdag er lokalt marked i Sorrento, mandag i Sant´Agnello og lørdag i Vico Equense. Hør nærmere om tid og sted hos Gislevs rejseleder.

 

 

Tarantella show i Sorrento med dans og musik
Festligt, folkeligt og fornøjeligt med de kendte italienske folkesange, som også du kan nynne med på. Hvem kender ikke O Sole Mio? Pris og information fås hos Gislevs rejseleder på stedet.


Nyd en hyggelig og folkelig aften på Teatro Tasso med O solo mio, Volare og andre kendte italienske sange.

Dag 8: Hjemrejse fra Napoli med Jet Time
Vi flyver med Gislevs charterfly til Odense og derfra til København eller Aalborg.

 

Ekstra udflugter
Gislev har hver uge 3 grupper på Sorrento-halvøen og du har mulighed for at vælge blandt nogle ekstra udflugter, som køres sammen med gæster, der bor på henholdsvis Grand Hotel La Pace eller Mar Hotel Alimuri

Besøg på italiensk herregård med let frokost
Udflugt til et helt unikt sted, der ligger 400 meter over havets overflade med udsigt over Sorrento på den ene side og Napoli bugten på den anden. Det er lidt af en udfordring at kommer hertil, men det er alle besværligheder værd. Vi kører i bus op på klippen til ca. 900 meter før herregården. Herfra i mindre busser til toppen, hvor ejendommen befinder sig. Mange af vores gæster, som er godt til bens, vælger dog at gå turen langs den gamle stenmur.

Vi vises rundt på området, hvor du kan finde både dyrkede oliventræer og en vild skov med kastanjetræer. Du vil høre historien, møde en italiensk prinsesse og føle dig hensat til 1700-tallet omgivet af de stille bønner fra datidens munke. I de historiske bygninger finder du antikke møbler og malerier, et kapel, en vinkælder med originale tønder og krukker - altsammen fra 1700-tallet. Udflugten afsluttes i det autentiske køkken, hvor der er dækket op, så du kan smage nogle af områdets specialiteter. Udflugt (hjemkomst først på eftermiddagen) inklusiv let frokost kr. 350 - bestilles samtidig med rejsen.


 
Udflugten til Villa Giusso var i 2016 Gislevs mest populære udflugt på Sorrento halvøen.

 

NYT i 2017: En rejse i lokal kultur, smag og antikke traditioner
Dagens udflugt bringer os til den lille landsby Schiazzano, som ligger på toppen af en klippe tæt på Massa Lubrense. Her bliver vi de næste timer en del af det italienske landliv. Vi starter i den dejlige citronplantage, hvor vi smager de hjemmelavede citron- og appelsinmarmelader på hjemmebagt brød, den friske limonade og limoncello samt får hemmelighederne fra de antikke opskrifter.

Du får også lov til at smage de forskellige olivenolier, som kan være tilsat både basilikum, rosmarin eller chili. Hernæst besøger vi Benedetto de Gregorios økologiske gård, hvor du hører om alt lige fra opdræt af dyr til den store ostefremstilling samt dyrkning af grøntsager. Du får selvfølgelig lov til at smage de lækre oste fra den modne Provolone til de friske oste som Benedetto fremstiller såsom cacciottine, ricotta og mozzarella. Dertil serveres frisk tomatsalat ledsaget af et glas kølig vin. Dagens sidste opleves er på Ristorante da Francesco midt i den historiske bydel. Her vil Lucio og hans søn fortælle dig alt om den napolitanske pizza, som stadig i dag fremstilles på baggrund af familiens gamle opskrift. Bagefter kan du selv smøge ærmerne op og fremstille din egen pizza med dine yndlingsingredienser. I baggrunden spiller de kendte tarantella sange - mere autentisk bliver det ikke.
Halvdagsudflugt inklusiv smagsprøver, et glas vin, pizza & vand kr. 350 - bestilles samtidig med rejsen.

 
Kom tæt på lokalbefolkningen og få nogle af de italienske hemmeligheder med hjem - en rejse i mad og kultur.

 

Udflugtsprogram - ugeplan

Afgange mandag - mandag (10. april til 07. august 2017)

Mandag: Ankomst Den Napolitanske Riviera 
Tirsdag: Positano og Sorrento
Onsdag: Pompei og Vesuv 
Torsdag: Italiensk herregård 
Fredag: Pasta, perler, pizza og Piedirosso druer
Lørdag: Capri
Søndag: Syditalienske traditioner
Mandag: Hjemrejse


Afgange torsdag - torsdag (17. august til 12. oktober 2017)

Torsdag: Ankomst Den Napolitanske Riviera  
Fredag: Positano og Sorrento
Lørdag: Pasta, perler, pizza og Piedirosso druer
Søndag: Pompei og Vesuv 
Mandag: Italiensk herregård
Tirsdag: Syditalienske traditioner
Onsdag: Capri
Torsdag: Hjemrejse 

Hotel

Hotel Oriente
Corso L. Serio 7/9
800669 Vico Equense
www.hoteloriente.it

Charmerende familiedrevet hotel som ligger i hjertet af Sorrento halvøen i den autentiske by Vico Equense. Hotellet er bygget på en klippe og har en enestående udsigt til bugten, Napoli og Vesuv. Vi har valgt hotellet på grund af de helt unikke og hyggelige rammer, hvor antikke kunstværker fra Østen på fineste vis er integreret i det moderne interiør. Værelserne ligger på flere etager, som er forbundet med trapper. På hver etage er der små dejlige terrasser, som små oaser, med hver sin smukke udsigt over området, havet og bugten. Alle værelser er beliggende i klipperne med front mod bugten - dog uensartet i størrelse og varierende udsigt. Nogle værelser med vindue - andre med balkon eller terrasse. Alle værelser med bad og toilet, aircondition, tv, telefon, værdiboks, hårtørrer og minibar. Gratis wifi. Hotellet tilbyder bus service til og fra stranden, som ligger ca. 10 minutters gang nedenfor hotelområdet. Hotellet er ikke velegnet for gangbesværede. Ophold med halvpension (3-retter fra menuvalg) med vin og vand ad libitum til middagen. Aftenkaffe med avec. Vores vurdering er, at det er et godt mellemklassehotel til en fornuftig pris. 

På hotellet kan man få udleveret rabatkupon til stranden. For € 10 får man 2 solsenge og en parasol. Ønsker man kun en kort svømmetur fra den private strand koster det € 2,5 per person. For dette beløb udleveres håndklæde og man kan lægge sig på stranden (uden stol / parasol)


 

 
 
 
 

Værd at vide

Deltagerne bør være opmærksomme på, at flere af seværdighederne kun kan besøges til fods. Bussen kører naturligvis så tæt på som overhovedet muligt.

Valuta
Euro

Klima
April- Maj 15-20 grader, Juni- Oktober 25-30 grader.

Bagage
Du må mebringer 20 kg inkl. 5 kg i håndbagage.

Bus
Bussen har aircondition, som sikrer en behagelig temperatur. Praktisk tøj anbefales.

Entréer
Axel Munthe´s villa € 6, Den Blå Grotte ca. € 27, Sejltur langs kysten på Capri (1 time) € 18. 

Betalingskort
På mange restuaranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, ofte fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

Cafeer
I Italien har man 3 forskellige priser på caféerne. En pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for
at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espres-so kan således variere fra 80 cent til € 4 på samme bar.

Drikkepenge
På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen. I så fald skal det fremgå af spisekortets tekst."Sevizio escluso" - efterfulgt af %-satsen som typisk er mellem 15 og 18%. "Pane ecoperto" er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk € 1,50 til € 3 per person.

Drikkevand
Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

Frimærker
Frimærker kan naturligvis købes på posthusene, men det oftest nemmere i tobaksforretninger, da der er langt flere af disse. Køb
"prioritaria" frimærker til 95 cent.

Morgenmad
I Italien består morgenmad generelt af kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer et større udvalg således at buffet generelt også består af diverse slags brød, pålæg, juice mv.

Restauranter
Udtrykket "Pizzeria" dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt menukort. Skal man have en rigtig pizza så vær
sikker på, at der er "forno al legno" - stenovn, der fyres op med træ.
Antipasti: Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (riste brød m/tomat) o.l.
Primi Piatti: Første retter, hvor man finder pasta- og risretter samt supper.
Secondi Piatti: Hovedretter. Fisk og helt bøfkød prissættes ofte efter vægt. Der er ikke meget tilbehør. Det bestilles seperat - f.eks. salater,
kartofter, bønner etc.
Formaggio: Ost
Dolce: Dessert.
Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter inkl. en øl el. et glas vin.

Værdigenstande
Pas på alle værdier. Der er mange lommetyve på spil hver dag i Italien bl.a. i de offentlige transportmidler. Desværre er de meget dygtige. De arbejder ofte flere sammen, hvor nogle ve hjælp af tricks afleder vores opmærksomhed et enkelt øjeblik, alt imens andre har travlt med at fjerne punge eller tasker.


 


 

 

 

Mini ordbog

Drikkevarer


Hvidvin: Vino bianco
Rosévin: Vino rosato
Rødvin:  Vino rosso

Tør: Secco
Halvtør:  Abbocato
Halvsød:  Amabile
Sød: Dolce

Et glas: Un bicchiere
En flaske: Una bottiglia
En karaffel: Una caraffa
½ : Mezzo
¼ : Quartino    
Øl :Birra
Fadøl: Birra alla spina
Appelsinvand: Aranciata
Mineralvand: Acqua minerale
Med brus: Gassata
Uden brus: Non gassata

Kaffe:Caffé
Ekstra varmt vand:  Extra acqua calda
Kaffe m. ekstra vand: Caffé Lungo  
Stærk lille kaffe: Espresso
Kaffe m. mælkeskum: Cappuccino
Te: Te
Mælk: Latte

Restaurant
 

Pizzaer
Margherita: Med tomat, ost, basilikum
Calzona: Sammenfoldet (fx med ost og skinke)
Napoletana: Tomat, ost, ansjoser, oregano.
Frutta di mare:  Med alt godt fra havet fx. Muslinger og rejer.
Quattro stagioni:”De fire årstider” skinke, champignon, artiskok, o.l.
Capricciosa: Fx pølse, æg, skinke, champignon o.s.v.

Panini
Aflangt blød flûtes-brød med forskelligt pålæg og fladristet i toastmaskine.

Ost: Formaggio
Kødpølse: Mortadella
Spegepølse: Salame
Skinke: Prosciutto
Kogt: Cotto
Rå/røget: Crudo
Tomat: Pomodoro

Pasta
Lasagne        Lasagne

Spaghetti
Bolognese: Kødsauce
Pomodori: Tomatsauce

Kød
Oksekød: Carne di manzo
Kalvekød: Carne di vitello
Svinekød: Carne di maiale
Lammekød: Carne di agnello
Kylling: Pollo
Høne: Gallina

Diverse
Is: Gelato
Jordbær: Fragola
Chokolade: Cioccolata
Vanilje: Vaniglia
Kage: Dolce
Servizzio/Pane e coperto: Betaling for betjening/ brød og opdækning.
Tak: Grazie

Supplerende information

Capri
Øen er ca. 10 kvadratkilometer og har 2 byer – Capri og Anacapri. Her bor 7.500 indbyggere og i sommermånederne besøges øen dagligt af mellem 5.000 - 6.000. Man ankommer til øen med båd i Marina Grande – virvaret kan virke overvældende med et mylder af busser og biler i den lille havn. Herfra starter udflugterne bl.a. kan man sejle ud til "Den Blå Grotte" eller øen rundt. Den Blå Grotte er lidt af en hovedattraktion med en indgang, der blot er 1,30 meter høj. Det blå lys kommer nedefra gennem undersøiske åbninger i klippevæggen. Vær opmærksom på, at man ved åbningen skal skifte fra båden i havnen til små robåde for at komme ind i grotten.

Capri by myldrer med butikker og her findes også mange eksklusive butikker. Capri by nås via en kabelbane fra Marina Grande. AnaCapri er øens næststørste by og her ses bl.a. Axel Munthes villa. Axel Munthe var skagensmalerne Krøyers familielæge og nære ven. 

Mange steder på øen kan man nyde de mest fantastiske udsigter bl.a. over Napolibugten og Faraglioni-øerne – de store klippeskær – som er Capris vartegn.



Pompei og Vesuv
Pompei blev dækket af tre til seks meter aske under udbruddet fra Vesuv i år 79. Udgravningerne begyndte først i 1748 og stadig den dag i dag graves der efter det altødelæggende udbrud. Området er verdenskendt og fascinerer årligt gang på gang de mere end 2,5 millioner besøgende. Byen er en almindelig italiensk by, som den så ud omkring Kristi fødsel med brolagte gader, familiehuse og fornemme villaer. Når man bevæger sig rundt i området, har man ikke svært ved at forestille sig det daglige liv. Det grønne Pompei bliver gradvis igen bragt til live, idet man har identificeret mange af planterne og genskabt dem så der rundt omkring er duftende oaser. Vesuv hviler - har ikke været i udbrud siden 1944 - og der holdes nøje øje med vulkanens aktivitet. 

 
 

Positano
Byen er en af kystens helt store attraktioner. De pastelfarvede huse ligger klistret lodret op ad klipperne og adskilles kun af snævre gader fyldt med trapper. Byen er bilfri og der hersker en hel speciel atmosfære med skæve huse dækket af blomster og efeu. Byen er delt i to af et klippefremspring fra bjerget Lattari. I begge bydele kan man nyde udsigten undervejs ned igennem de snævre gader – husk at du skal også have luft nok til at gå samme vej retur. Positano er velbesøgt og ikke en lille ukendt perle, men byen bliver passet godt af de lokale. Husene er velholdte og der er rent og pænt i gaderne. Desuden gøres en del for at bevare idyllen trods de mange besøgende. 

 Positano


Napoli
Syditaliens ukronede hovedstad ligger direkte ud til bugten med vulkanen Vesuv som nabo. Byen kan være smuk med museer og gamle velbevarede bygninger, larmende og noget af en rodebutik i de mange sidegader. Desværre er byen blevet verdenskendt for de tilbagevendende problemer med skraldet, som af og til har givet byen udseende som en decideret losseplads. Napolitanerne er et stolt folkefærd, og der gøres meget for at fjerne det blakkede ry både pga. føromtalte affaldsproblem og de områder i byen, der til stadighed plages af mafiaaktiviteter. Alle der besøger Napoli får deres helt eget udbytte med hjem – grim, smuk, rædselsfuld, eksotisk eller ægte syditaliensk. Men er du på de her kanter er Napoli umulig at komme udenom.

Napoli Napoli


Vico Equense
Vico Equense er en smuk by, som ligger på en klippe midt imellem Napoli og Sorrento. Byen er mest kendt for sine svolvholdige kilder, som bruges som terapeutisk behandling og så huser byen også et pizzauniversitet og en restaurant, hvor du køber pizza i metervis. Byen har romerske rødder og der bor ialt ca. 20.000 indbyggere. Historien er interessant og i gamle dage var byen et handelscentrum for romerne, grækerne og italienerne. Beliggenheden er et godt udgangspunkt for egne oplevelser idet den lokale togbane circumvesuvian har adskillige afgange dagligt til både Napoli og Sorrento.

Sorrento Musical/Tarantella Show
Det fabelagtige napolitanske show er en utrolig rejse gennem tiderne fra 1558 og intil i dag. Forestillingen omhandler de vigtigste historier om Sorrento og Napoli gennem de sidste 500 år. Musicalen tager udgangspunkt i ”Tarantella” – en typisk dans fra de syditalienske regioner. 

Sorrento Musical/Tarantella Show Sorrento Musical/Tarantella Show

 

Det syditalienske køkken
Der er stor forskel på det italienske køkken i det nordlige og sydlige Italien. Nordpå er køkkenet mere rustikt og maden afspejler især at Italien har været under belejring af mange forskellige nationer. Et måltid består som regel af mange retter startende med „antipasto” – en forret f.eks. et ristet brød med hvidløg og tomat. Dernæst en „primo piatto” – normalt en suppe eller en pastaret. „Secondo piatto” er kød, som ofte serveres uden tilbehør. Derfor skal man huske at bestille „contorno” og det kan være kartofler, salat eller stegte grøntsager. Sidst afsluttes med „dolce” – dessert såsom tiramisu, tærte, ost eller is. Hele måltidet afsluttes med en expresso og evt. en „digestivo” (en lille én), som kan være en grappa eller limoncello.

 

Sorrentohalvøen og Amalfikysten ligger i regionen Campania og udover den verdenskendte pizza napoletana, som er „opfundet” her er køkkenet rigt og varieret. Regionen er hjemsted for mange lækre oste bl.a. bøffel-mozzarella og ricotta. Grundet beliggenheden med megen sol og varme findes her også en mængde af lækre frugter og grøntsager – særlig kendt er citronerne fra Sorrento og Amalfi. Man finder selvfølgelig også netop her en stor mængde af fiskeretter lige fra salater med alt godt fra havet til blækspruttesuppe og fisketallerkener. En specialitet er også områdets desserter med adskillige søde kager og bagværk. 

 

 

Shopping på Sorrento-halvøen
Sorrento og kysten i al almindelighed har et stort udvalg af specialbutikker. Kysten er som tidligere nævnt i særdeleshed kendt for den velsmagende citronlikør limoncello, som kan købes overalt. Den fås i forskellige smagsvarianter både som cremet udgave og den traditionelle ”klare”. Derudover er området også kendt for farverig keramik, sæber mv. Det kan også være en god ide at købe olivenolie med hjem, som ligeledes fås i forskellige smagsvarianter. Olien fra Syditalien er meget anderledes end de olier vi kan købe i Danmark. De er kraftige og yderst velsmagende og er et dejligt supplement også i det danske køkken.

Mange Gislev gæster er desuden faldet for de kendte Capri ure, som kun kan købes på øen. Positano er særlig kendt for sin helt specielle tøjstil – det er ekslusivt og af yderst høj kvalitet. Du kan måske også med fordel få et par håndlavede sandaler. Disse butikker ses også overalt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

Vejr

Kort

Kort Den Napolitanske Riviera 2017

Flyv fra

Fly letter
Flyv fra København, Aalborg og Odense med Gislevs eget charterfly fra Jet Time.

Mulighed for tilkøb af forplejning på ud- og hjemrejsen kr. 160.
(Bestilles sammen med rejsen). 

Fra Københavns Lufthavn via Odense  (Fra 10. april til 31. juli 2017)
Fra København kl. 09.15 til Odense med ankomst kl. 10.00
Fra Odense kl. 10.45 til Napoli med ankomst kl. 13.30

Fra Napoli kl. 14.30 til Odense med ankomst kl. 17.15
Fra Odense kl. 18.00 til København med ankomst kl. 18.45

Fra Odense Lufthavn (7. august 2017 / 11 dage)
Fra Odense kl. 10.45 til Napoli med ankomst kl. 13.30
Fra Napoli kl. 13.45 til Odense med ankomst kl. 16.30
Bemærk kun afgang fra Odense

Fra Aalborg Lufthavn via Odense (17. august til 12. oktober 2017)
Fra Aalborg kl. 08.30 til Odense med ankomst kl. 09.10
Fra Odense kl. 09.55 til Napoli med ankomst kl. 12.45

Fra Napoli kl. 13.45 til Odense med ankomst kl. 16.30
Fra Odense kl. 17.15 til Aalborg med ankomst kl. 18.00

Bagage:
Du må medtage 20 kg inklusiv 5 kilo i håndbagage.

 

Odense Lufthavn

Læs mere her: www.odense-lufthavn.dk

Adresse
Lufthavnvej 131
5270 Odense N

Mødetid og mødested
Seneste mødetid i Odense Lufthavn fremgår af brev der fremsendes ca. 10 dage før afrejse.

Hca airport indgang Hans Christian Andersen Airport

Københavns Lufthavn

Læs mere her: www.cph.dk

Adresse
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

Mødetid og mødested
Seneste mødetid i Københavns Lufthavn fremgår af brev der fremsendes ca. 10 dage før afrejse.

I hallen mellem Terminal 2 og Terminal 3 - ud for døgnbutikken "7Eleven". Her møder du Gislevs rejseleder/repræsentant.
Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in.


Aalborg Lufthavn

Læs mere her: www.aal.dk

Adresse
Ny Lufthavnsvej 100
9400 Nørresundby

Mødetid og mødested
Seneste mødetid i Aalborg Lufthavn fremsendes sammen med informationsmateriale.

Aalborg lufthavn ankomst 

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
17-07-2017Fly fra København via OdenseDen Napolitanske Riviera36.998,-BestilMere information
24-07-2017Fly fra København via OdenseDen Napolitanske RivieraRing til os6.998,-Mere information
31-07-2017Fly fra København via OdenseDen Napolitanske RivieraMere end 86.998,-BestilMere information
07-08-2017Fly fra Odense LufthavnDen Napolitanske Riviera 11 dageMere end 87.998,-BestilMere information
17-08-2017Fly fra Aalborg via OdenseDen Napolitanske RivieraMere end 86.998,-BestilMere information
24-08-2017Fly fra Aalborg via OdenseDen Napolitanske RivieraMere end 86.998,-BestilMere information
31-08-2017Fly fra Aalborg via OdenseDen Napolitanske RivieraMere end 86.998,-BestilMere information
07-09-2017Fly fra Aalborg via OdenseDen Napolitanske RivieraRing til os6.998,-Mere information
14-09-2017Fly fra Aalborg via OdenseDen Napolitanske RivieraRing til os6.998,-Mere information
21-09-2017Fly fra Aalborg via OdenseDen Napolitanske Riviera16.998,-BestilMere information
28-09-2017Fly fra Aalborg via OdenseDen Napolitanske RivieraMere end 86.998,-BestilMere information
12-10-2017Fly fra Aalborg via OdenseDen Napolitanske RivieraMere end 86.998,-BestilMere information