Indiens Gyldne Trekant

SUPERPRIS TIL DELHI – AGRA – TAJ MAHAL – TIGERSAFARI I RANTHAMBORE

 

Superpris til Delhi, Agra, Taj Mahal, Tigersafari i Ranthambore


I Indien finder du oplevelser for alle sanser. Vi har sammensat en flot rundrejse til Indiens største seværdigheder - og det endda til superpris. Du skal opleve Jaipur - den imponerende lyserøde by med Amber Fort, Delhi og Old Delhi med Birla Tempel samt Taj Mahal - verdens smukkeste kærlighedserklæring. Glæd dig også til spændende tigersafari i nationalparken Ranthambore.


Så meget har Gislev Rejser inkluderet: 7 nætter i dobbeltværelse med dusche/toilet, 7 x morgenmad, 7 x frokost, 7 x middag, alle udflugter og entréer jf. program, drikkepenge til chauffør, lokalguider, stuepiger og bellboys, flybillet, lufthavnsskatter og dansk rejseleder.

Tillæg: Enkeltværelse kr. 1.600. Afbestillingsforsikring kr. 890.

Status:
Ring til os

Om rejsen

Indien er en oplevelse for alle sanser.

Duften af fremmede krydderier byder os velkommen til den tidligere britiske koloni. Smukke kvinder i farvestrålende saronger haster forbi de arkitektoniske vidundere, som vi betragter, mens vi bliver rørt af den spændende historie. På rejsen venter mange interessante oplevelser og en mangfoldighed af forskellige kulturer og religioner. Befolkningen er hjertelig og imødekommende, og de er stolte af deres lands imponerende bygningsværker. Glæd dig til at opleve de flotteste seværdigheder på denne spændende rundrejse med dansk rejseleder.

Billeder

Dag for dag

Dag 1. Afrejse fra Billund
Du møder Gislevs rejseleder i Billund Lufthavn. Rejsende fra København møder Gislevs rejseleder i Amsterdam ved gaten, hvorfra flyet til Delhi afgår. Flyskifte i Frankfurt, før rejsen fortsætter mod Delhi.


Dag 2. Ankomst til Delhi. Kørsel til Jaipur
Vi ankommer til Delhi lige over midnat. Vi kører til et nærliggende hotel og får nogle timers hvile. Efter morgenmaden kører vi til Jaipur, der er hovedstaden i delstaten Rajasthan. Byens farverige historie går helt tilbage til 1728, hvor byen blev grundlagt. Byen kaldes også Den Lyserøde By, fordi den blev malet i den traditionelle velkomstfarve i anledning af prinsen af Wales (den senere Kong Edward VII) besøg i 1876.  Byen er speciel, ikke bare på grund af den flotte arkitektur, men også fordi den er nøje planlagt. Det tog ca. 4 år at konstruere byen, og den bliver anset som den første planlagte by i Indien. Allerede denne første dag i Jaipur oplever vi det berømte Birla Tempel. Kørsel: 262 km/5-6 timer. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

 


Dag 3. Byrundtur i Jaipur, Amber Fort
I dag skal vi opleve de største seværdigheder i Den Lyserøde By. Vi starter ved Amber Fort, der er kendt for sin unikke arkitektoniske stil. Fortet er mere end 400 år gammelt, og blev påbegyndt af Raja Man Singh I. Byggeriet fortsatte over en 200 år lang periode. Rundt om fortet er der en 17 km lang fæstningsmur. Den blev bygget for at beskytte Amber, der var lokal hovedstad i perioden 1037 - 1731. Det mest fascinerende rum i fortet er spejlsalen, hvor tusinder af små sølvspejle dækker vægge og loft. Fortet har en spændende fremtoning, idet det er bygget ud fra dels hinduistisk dels muslimsk arkitektur, hvorfor der overalt ses symboler fra både islam og hinduisme.

Vi besøger også City Palace og sidst men ikke mindst Hawa Mahal, der betyder Vindens Palace. Det 5 etager høje lyserøde bygningsværk blev bygget i 1799. Den specielle arkitektur tillod de royale kvinder, at følge livet uden for paladset fra de 593 små vinduer. Før vi kører til hotellet, er der også tid til et lille besøg på det lokale marked. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

 

  
Dag 4. Farvel til Jaipur – goddag til Ranthambore

Efter morgenmaden på hotellet i Jaipur forlader vi den lyserøde by. Vi kører til Ranthambore, der ligger i den østligste del af delstaten Rajasthan. Der findes 28 delstater i Indien, men netop her er chancen størst for at opleve vilde tigre. Ved ankomst til nationalparken indkvarteres vi på hotellet for 2 nætter. Kørsel: 160 km/4-5 timer. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

 


Dag 5. Tiger safari i Rathambore National Park
Efter morgenmaden kører vi ind i nationalparken. Den blev grundlagt i 1957 og er på 300 km² og dermed en af de største nationalparker i Indien. Ranthambore er nok det sted i verden, hvor der er størst sandsynlighed for at opleve vilde tigre. Der er for øjeblikket mere end 30 tigere i parken, som bliver beskyttet med alle midler. Parkens relative lave buske gør det rimeligt nemt at få øje på parkens mange dyr. Foruden tigre findes der andre store kattedyr, som f.eks. leoparder, samt ulve, ræve, hyæner og 320 fuglearter. Efter den spændende safari kører vi tilbage til hotellet. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

Ranthambore nationalpark 

  
Dag 5. Tiger safari i Rathambore National Park

Efter morgenmaden kører vi ind i nationalparken. Den blev grundlagt i 1957 og er på 300 km² og dermed en af de største nationalparker i Indien. Ranthambore er nok det sted i verden, hvor der er størst sandsynlighed for at opleve vilde tigre. Der er for øjeblikket mere end 30 tigere i parken, som bliver beskyttet med alle midler. Parkens relative lave buske gør det rimeligt nemt at få øje på parkens mange dyr. Foruden tigre findes der andre store kattedyr, som f.eks. leoparder, samt ulve, ræve, hyæner og 320 fuglearter. Efter den spændende safari kører vi tilbage til hotellet. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

Keoladeo Keoladeo 


Dag 6. Togtur til Bharatpur. Keoladeo Bird Sanctury, Agra
Vi kører til togstationen og starter en 3 timer lang togtur fra Ranthambore til Bharatpur. På denne klassiske togstrækning vil du opleve det farverige indien på nært hold. Vel fremme i Bharatpur mødes vi med bussen, og kører til Keoladeo fuglereservat. Keoladeo, der tidligere var kendt som Bharatpur Bird Sanctuary, er berømt for et rigt og flot fugleliv. Her ses tusindvis af sjældne og stærkt truede fugle som f.eks. den sibiriske trane, der kommer hertil i vinterhalvåret. Over 230 fuglearter holder til i området, hvilket tiltrækker ornitologer i stort antal. Området, der tidligere var et yndet jagtsted i det britiske imperium, blev fredet i 1956 og siden gjort til nationalpark. Det mangfoldige fugleliv har sikret parken en plads på UNESCOs Verdensarvsliste. Sidst på dagen kører vi til Agra for overnatning. Kørsel: Tog: 3 timer + bus: 75 km/1-2 timer. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

  


Dag 7. Agra, Taj Mahal & Red Fort
Der venter os en imponerende dag i Agra kendt verden over for imponerende arkitektur fra en svunden tid. Mest kendt er Taj Mahal og Agra Fort, der begge er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Taj Mahal er Indiens mest berømte turistattraktion. Bygningen er et mausoleum bygget af stormogulen Shah Jahan til ære for sin elskede hustru Mumtaz Mahal, som døde i barselssengen. Det blev opført på 22 år af 20.000 arbejdere. Taj Mahal er opført i hvid marmor med indlagte halvædelstene.

Det røde Agra Fort er et kæmpemæssigt bygningsværk i røde sandsten og hvid marmor. Fortet blev påbegyndt i 1565 af stormogulen Akbar den store og siden udvidet flere gange. Det var her Stormogulen Shah Jahan sad fængslet til hans død. Han kunne fra sit fangenskab se over på Taj Mahal, hvor hans elskede Mumtaz Mahal lå begravet. Shah Jahan ligger selv begravet ved siden af Mumtaz i Taj Mahal. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.


Dag 8. Fra Agra til Delhi. Byrundtur Delhi og Old Delhi
Vi forlader Agra, og kører til Indiens anden største by. Delhi har ca. 16 millioner indbyggere og en historie, der rækker tilbage til 300 f.kr. Delhi er delt i den gamle bydel: Old Delhi og den nye bydel: New Delhi. Kontrasterne er store – Byen er en forunderlige blanding af nyt og gammelt, storby og landsby, metro og cykeltaxier, fattig og rig, grå og farverig. Her i det hektiske gadeliv møder vi både aber, elefanter og hellige køer. Her i Delhi, der er Indiens politiske og økonomiske centrum, venter der nye spændende oplevelser før vi atter skal tilbage til kolde Danmark.

Vi starter i bydelen New Delhi med Lutyens arkitektoniske perler præsidentpaladset Rashtrapati Bhavan og triumfbuen India Gate. India Gate er et mindesmærke over de 90.000 soldater fra den daværende britiske-indiske hær, der mistede livet i kamp for det britiske imperium i Indien British Raj i Første Verdenskrig. I Old Delhi passerer vi forbi Mhatma Gandhis mindeplads Raj Ghat og det imponerende røde fort der tidligere husede den royale familie. Mughal kejser Shahjahan begyndte opførelsen af det massive fort i 1638. Det gigantiske fort har en omkreds på ikke mindre end 2 km og en højde på mellem 18 og 33 meter.

Efter en lang dag med spændende oplevelser kører vi til lufthavnen ved midnatstid og starter vores rejse tilbage mod Europa. Kørsel: 245 km/4-6 timer. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

 


Dag 9. Flyskifte og hjemkomst til Danmark
Vi lander i Amsterdam om morgenen. Flyskifte før vi flyver det sidste lille stykke retur til Danmark. 

Hotel

Hotel Atrio, New Delhi 1 nat
Rajokri – Kapasheda Link Road, Near NH-8,
New Delhi, Delhi 110037, Indien
Læs mere om hotellet her

Hyggeligt mindre hotel af god standard. Hotellet har restaurant og swimmingpool. Hotellet ligger centralt i Delhi

 

 

Ramada Hotel, Jaipur 2 nætter
Govind Marg Raja Park, Jaipur,
Rajasthan - 302 004, India
Læs mere om hotellet her

Godt hotel med international atmosfære og standard beliggende nær Albert Hall Museum. Værelser alle udstyret med bad/toilet, sikkerhedsboks, kaffe/te faciliteter. Hotellet har bar, flere restauranter, swimmingpool og spa.

 

Ranthambore Tiger Moon Resort 2 nætter
Village Sherpur, Khelthipur,
Sawaimadhopur,
Rajasthan 322001, Indien

 

Hyggeligt hotel i grønne omgivelser beliggende nær nationalparken. Alle bungalows har pæn standard med bad/toilet. Hotellet har pool og restaurant.

 

Hotel Crystal Sarovar Premier, Agra 2 nætter
Fatehabad Road, Tajganj, Agra,
Uttar Pradesh 282001, Indien

God beliggenhed nær Agras store attraktioner. Dejligt helt nyt hotel med en fredfyld og rolig atmosfære. Hotellet har 136 værelser, flere restauranter, swimmingpool samt spa og helse faciliteter. De flotte værelser har bad/toilet, fladskæms-tv, skrivebord samt gratis toiletartikler. Vi tager forbehold for hotelændring.

 

Vi tager forbehold for hotelændringer.

Værd at vide

Afrejse
Rejsende fra Billund møder rejselederen ved check-in i Billund lufthavn. Venligst henvend dig til rejselederen før check-in. Rejsende fra København møder rejselederen i Amsterdam ved den gate hvorfra flyet til Delhi afgår. Ved ankomst til Delhi beder vi dig venligst vente på rejselederen ved bagagebåndet. Når alle er samlet ved bagagebåndet i ankomsthallen, følger rejselederen gruppen til bussen. 

Aircondition
Findes nogle steder. Kan give støjgener.

Alkohol/Bar
Vi gør venligst opmærksom på, at det ikke er alle barer og hoteller i Indien der serverer alkohol.

Apotek
Indien har mange engelsktalende læger og apoteker, og de fleste præparater kan købes på apoteket uden recept. Man har ikke samme restriktive holdning til antibiotika som i Danmark, og vil være tilbøjelig til at få udskrevet betydelig mere bredspektret antibiotika end hjemme, deraf følgende større risiko for bivirkninger. Skulle du få brug for et apotek spørg rejselederen til råds. 

Bagage
Der må medbringes en kuffert pr. person. Den må veje 23 kilo. Kuffertens samlede mål må ikke overstige 158 cm, når længde, bredde og højde lægges sammen (pr. 1/1 2017). Det er en god ide at lægge en seddel i kufferten med en kopi af rejseplan, hotellernes navn & adresse samt privat adresse i Danmark.

Der må medbringes et stk. håndbagage pr. person. Håndbagagen må max. veje 12 kilo og max. dimensioner er 55 x 40 x 23 cm. Håndbagagen må IKKE indeholde nogen former for
skarpe eller spidse genstande, som f.eks. lommekniv, saks, pincet, strikkepinde, proptrækker eller lignende. Endvidere gør vi opmærksom på reglerne om væsker i håndbagagen. Du skal selv anskaffe godkendte 1 liters klare plastposer med tryklynlås til opbevaring af drikkevarer, tandpasta, shampoo, parfume m.v. Hver enhed må max. kunne indeholde 100 ml, og alle enheder skal placeres i den lukkede plastpose. Lufthavnen udleverer ikke gratis poser. (Sælges eksempelvis hos Matas og på apoteket).

Bus
Almindelig lokal standard. Oftest fungerer bussens aircondition og luftcirkulation ved, at der blæses kølig luft op langs med vinduerne. Det er ikke muligt at slukke for denne luftstrøm, idet al cirkulation så vil stoppe. Du bør altid have en trøje på dig.

Børn der rejser med kun én forældre – eller med voksne der IKKE er barnets forældre. Venligst bemærk, at hvis et barn kun rejser med den ene forældre, eller hvis bedsteforældre rejser med deres børnebørn, uden at forældrene er med på rejsen, kan det være en god idé at medbringe skriftligt samtykke fra forældrene (på engelsk). Søg venligst rådgivning på den indiske ambassade.

Drikkepenge
Systemet med drikkepenge er uvant for os danskere. For at gøre det så let for dig som muligt, har vi valgt at inkludere drikkepenge til lokalguider, stuepiger og dragere på hotellerne. Andre drikkepenge som f.eks. drikkepenge ved køb af drikkevarer på restaurant er ikke inkluderet.  

Drikkevand
Det frarådes på det kraftigste at drikke vandet i Indien. Det kan give alvorlige problemer med maven. Det er muligt at købe vand på flaske, næsten alle steder. Vær sikker på at flasken ikke har været åbnet, før der drikkes af den. Vandet skal være kogt, ligeledes skal man bruge mineralvand fra flaske til at børste tænder. Vær opmærksom på at is bør være lavet af kogt vand. Drik kun mineralvand fra forseglede plastikflasker, som fås de fleste steder. Husk at kontrollere at flaskerne er uåbnet/forseglet!

Elektricitet
Der er 220 volt vekselstrøm. Nogle stikkontakter kræver stik med 3 ben (engelsk standard) mens andre blot kræver et dansk stik. Medbring derfor multirejsestik, der kan købes hos isenkræmmere og i større supermarkeder i Danmark. 

Elevator
Der findes ikke elevator på alle hoteller.

Fly
Der flyves med KLM mellem Danmark og Delhi via Amsterdsam. Venligst bemærk, at der er forplejning inkluderet på den oversøiske del af flyrejsen. Bemærk, at der inden landing vil blive udleveret en indrejseblanket, der skal udfyldes før landing. Blanketten består af 2 dele:

1. Entry-permit (Indrejsekort)
2. Custom card (tolddeklaration)

Alle rejsende skal udfylde både A og B. Indrejsekortet skal du aflevere ved paskontrollen. Tolddeklarationen skal du aflevere ved udgangen, når du har hentet din bagage.

Flybilletter
Der vil blive fremsendt en såkaldt e-ticket (flybillet) ca. 10 dage før afrejsen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn nøjagtigt, som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten. Bemærk venligst, at mellemnavne kan være forkortet til et forbogstav. Venligst fremsend en kopi af pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen, så vi kan informere flyselskabet om dit pasnummer og fødselsdato.

Gode råd til at gøre flyturen mere behagelig:
Hav ikke tøj på, der kan hæmme blodcirkulationen, som for eksempel stramme strømper eller bukser. Bevæg ankelleddene. Stræk benene ud foran dig, vip tæerne op, så de peger skiftevis op og ned mod gulvet. Gentag. Hvis der ikke er plads til det, så pres din forfod i gulvet, så din hæl bliver løftet fra gulvet. Sæt herefter din hæl i gulvet og løft forfoden. Gentag flere gange og mindst én gang i timen. Gå regelmæssigt en tur i kabinegangen. Brug eventuelt en støttestrømpe under flyrejsen. Drik rigeligt med væske og undgå for meget alkohol. Sid ikke med korslagte ben og undgå, at sædekanten presser for hårdt mod lårenes underside.

Fotografering
Fotografering er generelt forbudt i den mest hellige del af templer. Er du i tvivl – så spørg rejselederen til råds. Hvis man fotograferer mennesker, er det høfligt at spørge først. Venligst bemærk, at mange indere forventer drikkepenge, hvis du fotograferer dem.

Helligdage
Nytårsdag, 1.januar
Republik dag, 26. januar
Uafhængighedsdag, 15. august
Mahatma Gandhis fødselsdag, 2. oktober
Juledag, 25. december

Hotelstandard
Der overnattes på gode 3-4 stjernede hoteller med pæne værelser. Hotellet i Rathambore har lidt lavere standard end de andre hoteller på rejsen. Hotellerne har alle privat bad og toilet af vestlig standard. Uden for hotellerne kan man støde på pedaltoiletter, hvor der ofte mangler toiletpapir. Medbring derfor toiletpapir og også hånddesinfektionsgel.

Hygiejne
Medbring evt. vådservietter eller desinfektionsgel som f.eks. Medicare, der kan købes hos Matas. Håndhygiejne er vigtigt på en rejse, hvor man konstant er i kontakt med mange bakterier.

Hårtørrer
Der forefindes ikke hårtørrer på alle hoteller.

Insekter
Der findes både malariamyg og denguemyg. Malariamyggen stikker først efter mørkets frembrud, men denguemyggen oftest stikker ved solopgang og solnedgang. Tildæk kroppen mest muligt og brug myggebalsam/spray der indeholder AUTAN eller DEET.

Internet
Flere steder er det muligt at benytte wifi evt. mod betaling.

Klima
Der er mange regionale og årstidsbestemte variationer i Indien. Oktober til marts er den kølige årstid – men i det store og hele med blå himmel og solskin om dagen langt de fleste steder. Gennemsnits temperaturgrader, dag/nat i det område vi rejser i: november: 29 /12. 


New Delhi klimadata 



Jaipur klimadata
 

Kreditkort
Kreditkort – for eksempel Visa og MasterCard kan benyttes på de større hoteller og i nogle butikker. Det kan være vanskeligt at hæve kontanter i kontantautomater.

Mad & drikke
Morgenmad serveres almindeligvis som buffet. Her har du mulighed for at vælge indisk morgenmad, der kan være ret krydret, men også mere vestlig morgenmad såsom brød, smør, marmelade, æg, juice, frisk frugt, kaffe og te.
Rejsen er med helpension. Frokost og aftensmad indtages enten på hotellet eller på lokal restaurant.

Bemærk: Kød og grøntsager skal være kogt eller stegt grundigt. Frugt skal skrælles, før det bliver spist. Spis ikke mad, der er tilberedt ved udendørskøkkener. Det overordnede ord i indisk madlavning er krydderi. Indien er kendt for at lave virkelig god mad. Specielt karry finder man i de fleste retter. Det er ikke karry, som vi kender det, men en blanding af fem-seks forskellige planter og krydderier, og det giver den karakteristiske smag. Hvis man får retter med kød, er det mest i den nordlige del af landet kylling eller lam, men mange retter i Indien er rene grønsagsretter, som er helt eminente. Ved kysten kan man desuden få mange fantastiske retter med fisk og skaldyr. Med hensyn til drikkevarer er the den mest almindelige drik i landet, men kaffe bliver dog mere og mere normalt. Derudover kan man få ret gode indiske øl, indisk gin, rom og vin. Hvis du drikker mælk, skal det være kogt.

Medicin
Husk at medbringe medicin i håndbagagen og husk at al medicin skal være i original emballage. Det tilrådes at medbringe et lille rejseapotek med Panodil, plaster, desinficerende creme samt medicin mod bl.a. diarré og ondt i halsen.

Mobil
Mobiltelefoner kan benyttes flere steder. Forvent dog ikke dækning i de mere øde egne. Husk at slå mobildata + roaming fra, da det ellers kan blive en dyr fornøjelse!

Pas
Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra rejsen. Bemærk, at dit navn på rejsebeviset skal stemme 100% overens med navnet i dit pas. Det er vigtigt, at du sender en kopi af dit pas, så snart du har bestilt rejsen. 

Placering i bus
Det er ikke muligt at købe faste pladser i bussen på denne rejse. Gæster vil blive placeret i den rækkefølge de har bestilt rejsen.

Påklædning
Generelt får du brug for let sommertøj, et par lange bukser, en langærmet skjorte til beskyttelse mod myg, en lun trøje, vindjakke samt gode sandaler. Bemærk at flere seværdigheder ikke kan besøges i korte shorts og ærmeløse bluser. Det er en god ide at medbringe badetøj, da mange hoteller har swimmingpool.

Rejseforsikringer
Det er obligatorisk med en rejseforsikring, når man rejser uden for EU.  Gislev Rejser forhandler Europæiske Rejseforsikring. Venligst bemærk at Europæiske har særlige regler for rejsende med kroniske sygdomme.

Rejseleder
Du møder Gislevs rejseleder ved check-in i Billund lufthavn. Rejsende fra København møder rejselederen i Frankfurt ved den gate hvorfra flyet til Delhi afgår.

Religion
Indien har ca. 80 % hinduer, 14 % muslimer, 2 % kristne, 2 % sikher og 1 % buddhister. Koen er hellig i Indien.

Rygning
Det er forbudt ved lov at ryge på offentlige steder i de fleste af Indiens 298 delstater. Det er altså heller ikke tilladt at ryge på restauranter, i hotelreceptioner eller på værelser.

Sengetøj
Det er ikke almindeligt med dyner som vi kender det i Danmark. Generelt bruges tæpper og lagner.

Shopping
Der er mange muligheder for at købe forskellige ting med hjem. Indien er berømt for bl.a. tekstiler, hel- og halvædelstene.
Bemærk at det er strengt forbudt at udføre slangeskind, pelsværk, elfenben, orkidéer samt antikviteter.

Sikkerhed
Der bør udvises stor forsigtighed. Penge og værdier bør opbevares i forlomme eller pengekat. Desuden bør man holde øje med bagage og håndbagage, når der pakkes bus. Der er ingen grund til at medbringe dyre smykker. Det er kun få hoteller, der har safety-boks.

Skik og brug
Der er en verden til forskel på, hvad der er passende i Indien sammenlignet med Danmark. Det forventes at man respekterer helligdomme og skikke med ærbødighed. Vis respekt og vær især opmærksom på følgende:


• Det er vigtig at tage skoene af, når du går ind i et tempel.
• Fodsålerne bør aldrig vendes mod nogen, det er mangel på respekt.
• Peg aldrig med fingeren, brug hele hånden - eller nik den i retning du ønsker at henlede
  opmærksomhed på.
• Namaste er den indiske hilsen, hvor man samler håndfladerne foran brystet.
• Håndtryk er ikke velset.
• Begræns fysisk aktivitet, selv det at holde i hånd kan virke stødende.
• Undgå at tage ting af læder med ind i templer, det kan vække anstød.
• Sømmeligt tøj er påkrævet i templer og i det hele taget. 
• Tildæk skuldrer og knæ.
• Ved besøg i Taj Mahal, må der kun medbringes kamera og intet andet. 
• Der vil blive udleveret en lille flaske vand samt overtrækssko.
• Der er mange tiggere i Indien. 
• Lyt til rejselederens råd – og giv aldrig penge til børn.

Sol
Solen kan være meget stærk. Medbring solcreme med høj beskyttelsesfaktor samt solhat. Undlad ophold i direkte sol mellem kl. 12.00 og 15.00

Sprog
Hindu er det officielle sprog i Indien. Sproget findes i et utal af variationer. De fleste taler også lidt engelsk.

Strygefaciliteter
Der findes strygefaciliteter på nogle hoteller. Det kan lånes i receptionen.

Sygdom
I tilfælde af sygdom på rejsen vil rejseleder være behjælpelig med at etablere kontakt til læge eller hospital. Vær opmærksom på at du som oftest skal betale for behandling på stedet. Husk at gemme kvitteringer med henblik på refundering fra rejseforsikring.

Telefon
Landekoden til Danmark er +91. Det er dyrt at ringe fra mobilen.

Tidsforskel
Indien er 3,5 time foran Danmark, når Danmark har sommertid. Indien er 4,5 time foran Danmark, når Danmark har vintertid.

Toiletartikler
Væk fra de større hoteller kan toiletpapir være en mangelvare. Medbring lidt hjemmefra. Forvent ikke at der er shampoo, sæbe og balsam på alle hoteller.

Toldregler
Fra Danmark til Indien må man indføre 200 cigaretter og 0,95 liter spiritus. Vær opmærksom på at det er strengt forbudt at udføre antikviteter, der er mere end 100 år gamle. Det er også forbudt at udføre produkter lavet af visse plante og dyrearter. Det er ikke ualmindeligt, at blive tilbudt en attest på at antikviteter og andre vare er ok at udføre. Disse attester kan være falske. Bemærk, at der er en grænse for hvor mange smykker der må udføres.

Trafik
Trafikken kan virke kaotisk. Bemærk at der er venstrekørsel, vær ekstra opmærksom når du krydser gaden.

Bus
Størstedelen af rundrejsen foregår med bus. Busser i Indien har ikke samme standard, som Gislevs egne busser, men vi har bestilt de bedst mulige busser.

Tog
På denne rejse indgår også en 3 timer lang togtur. Vi har købt de bedst mulige billetter, men forvent ikke den store komfort. Til gengæld kan du forvente en oplevelse ud over det sædvanlige.

Tre-personers værelse
Ved 3 personer på samme værelse kan der ikke garanteres 3 separate senge.

Vaccinationer
Per 1.6.16 anbefales følgende ved kortere rejser til turistede områder af Indien:

• Hepatitis A
• Difteri/stivkrampe 
• Malaria (Malariamyggen stikker først efter mørkets frembrud)
• Denguefeber (Denguemyggen stikker oftest ved solopgang og solnedgang.
Der findes ingen medicin, så tildæk kroppen mest muligt og brug myggebalsam/spray der indeholder
AUTAN eller DEET.

Spørg Statens Serum Institut eller egen læge til råds.

Valuta
De indiske rupee, INR, findes i følgende sedler: 10-, 20-, 50-, 100-, 500-, 1.000-, 5.000- og 10.000-rupee-sedler. Der findes også mønter på 1, 2 og 5 rupier samt mønter i øreenheden paisa (1 INR = 100 paisa).

Der er ikke tilladt at ind- og udføre rupier til og fra Indien. Du kan veksle USD eller EUR – gerne i store sedler - på hotellerne i Indien. Det er vigtigt, at du gemmer kvittering for veksling – ellers kan det være vanskeligt at veksle INR tilbage til USD eller EUR ved hjemrejse.

Kreditkort – for eksempel Visa og MasterCard kan benyttes på de større hoteller og i nogle butikker. Det kan være vanskeligt at hæve kontanter i kontantautomater.

Det er billigt at opholde sig i Indien. Bemærk at der er helpension inkluderet på rejsen. Beregn ca. DKK 50–100 per person per dag til fornødenheder som f.eks. drikkevarer. Hertil kommer udgifter til køb af souvenirs.

Bemærk, at der flere steder opkræves mindre gebyrer for at medbringe kameraer ved seværdigheder. Du vil også opleve, at der opkræves mindre gebyrer, for at du kan få lov til at tage billeder af f.eks. mennesker.

Vegetar/diabetiker
Det er vigtigt, du informerer os, hvis du har et særligt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid inden afrejse.

Visum
Der kræves visum. Dette er inkluderet i rejsens pris. Gislev søger for det praktiske, du skal blot indsende kopi af pas.

Flyv fra

Fly letter

Flybilletter
Seneste mødetid i Billund Lufthavn fremgår af brev der fremsendes sammen med flybilletter ca. 10 dage før afrejse.

Venligst fremsend en kopi af dit pas til Gislev Rejser, ved bestilling af rejsen, så vi kan informere flyselskabet om pasnummer og fødselsdato.

Vigtigt
Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in.

Billund lufthavn

Læs mere her: www.bll.dk

Adresse
Passagerterminalen 10
7190 Billund

Mødetid
Seneste mødetid i Billund Lufthavn fremsendes sammen med informationsmateriale.

Mødested
Mødested er ved selv check-in skrankerne i område D (se kort) under den grønne lego figur i loftet. Her venter rejselederen.


Billund mødested

Kort

Rejse til Indien med Gislev Rejser

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
05-11-2017Fly fra Billund LufthavnIndiens gyldne trekantRing til os11.998,-Mere information