Paris - Montmartre

Kvalitetshotel med suveræn beliggenhed og tagterasse.

 

Paris – Europas mest populære storby

Stærk busrejse til dig, der vil kombinere udflugter med tid på egen hånd.

  • Busrejser til Paris opleves bedst med Gislev – mere end 30 års erfaring
  • Stor byrundtur og spændende gåtur på Montmartre
  • Behageligt rejsetempo og gode overnatningshoteller
  • Udflugt til Solkongens overdådige slot i Versailles
  • Flot sejltur på Seinen og lystur rundt i byen
  • Erfaren dansk rejseleder og komfortabel 4-stjernet bus
     

Så meget har Gislev inkluderet:  Indkvartering i dobbeltværelse, 6 x morgenmad, 2 x middag (dag 1 & 6), gående byrundtur på Montmartre, byrundtur og sejltur på Seinen, eksklusiv entréer og billet til båd, rejseleder, vejskatter, gebyr til Rejsegarantifonden og moms.

Tillæg: Enkeltværelse: Kr. 1.498. Afbestillingsforsikring: kr. 200 . Rabat: 3. person i et værelse: Kr. 100.

Sølvbryllup med Paris

Læs rejseleder Solveig Hedegaard Olesens beretning om 25 år med Paris

Se link til 12 tema-gå-ture i Paris:

www.en.parisinfo.com/paris-sightseeing/going-for-a-walk-in-paris

Pris fra 4.398,-

7 dage
Ophold ifølge program.
Bus

Med i prisen er bl.a.

  • Overnatning på ud- og hjemrejse
  • Hotel ved Montmartre
  • Sejltur på Seinen
  • Erfaren dansk rejseleder
Bestil rejse

Om rejsen

Paris – Europas skønneste storby
Flot kvalitetsrejse til Byernes By i behageligt rejsetempo med overnatning på ud- og hjemrejse. I mere end 30 år har vores rejseledere begejstret tusindvis af tilfredse gæster med deres store viden og kærlighed til byen. Hotellets gode placering ved det livlige Montmartre giver et perfekt udgangspunkt for at opleve ægte pariserstemning med cafeer, restauranter, attraktioner, småbutikker og mesterværket Sacre Coeur. En stor byrundtur giver dig et godt indblik i alle byens store attraktioner, populære kvarterer og brede boulevarder. Hertil kommer en afstikker til Solkongens slot i Versailles, hvor historien næsten bliver levende. Rejsen byder også på spændende aftenudflugter til berømte Moulin Rouge og en sejltur på Seinen.


<

Billeder

Dag for dag

Dag 1: dag: Udrejse fra Danmark
Gennem Tyskland og med passende pauser frem til indkvartering, aftensmad og en god nats søvn i Holland.

Dag 2: Ankomst til stemningsfulde Montmartre i Paris
Vi fortsætter gennem det nordlige Frankrig til vores gode Hotel Carlton for de næste 4 nætter for foden af Montmartre. Rejselederen tager dig med på en stor flot rundtur i livlige kvarter, hvor kunstnere som Picasso og Van Gogh har fundet inspiration. Her vil du opleve en herlig blanding af folklore, hyggelige caféer og ikke mindst den smukke Sacre Coeur. Det er oplaget at spise på en af de mange hyggelige restauranter. Rejselederen er behjælpelig med tips og råd.

Dag 3: Den store byrundtur og sejltur på Seinen
Spændende heldagstur til byens store seværdigheder Champs Elysées, Grand Palais, Triumfbuen, Von Spreckelsens La Grand Arche, vældige Louvre, Latinerkvarteret, Pompidou-centret og meget mere. Om aftenen mulighed for flot sejltur på Seinen forbi de flot belyste seværdigheder. Herefter stemningsfuld lystur gennem byen med bussen. Byrundtur Inkluderet, dog eksklusiv entreer og billet til sejltur.

Dag 4: Eiffeltårnet og Moulin Rouge
Udflugt til byens berømte vartegn med god tid til besøg i Eiffeltårnet, hvor du får en interessant fortælling om baggrunden for opførslen samt en smuk udsigt ud over byen. Om aftenen får du mulighed for at opleve det verdensberømte aftenshow på Moulin Rouge i gåafstand fra hotellet. Byrundtur inkluderet,dog ekskl. entreer.

Dag 5: Solkongens slot i Versailles
Udflugt til Louis d. 14. slot der hører til et af verdens flotteste slotte. Inden for slottets mure skal du opleve spændende historie, overdådig indretning og ikke mindst den berømte Spejlsal. Hjemkomst til Paris sidst på eftermiddagen, så der er tid til de sidste oplevelser. Pris for udflugt kr. 250 (€33) inklusiv entré.

Dag 6: Napoleons Waterloo
Vi kører nordpå til Belgien. Undervejs gør vi et interessant stop ved Waterloo med den spændende historie, hvor Kejser Napoleon led sit sidste afgørende nederlag. Herfra nordpå til aftensmad på vores gode overnatningshotel i Holland.

Dag 7: Hjemrejse
Ankomst til den danske grænse først på aftenen.

Hotel

Carlton’s Hotel55, Boulevard Rochechouart
F-75009 Paris

Tlf.: 0033 1 42 81 91 00

Godt hotel beliggende for foden af Montmartre, alle værelser med bad/brus og wc, telefon, TV og værdiboks. Hotellet har lobby, bar og terrasse på taget med en meget flot udsigt over Paris og EIffeltårnet. Metro Anvers eller Pigalle. Morgenmadsbuffet.

Overnatningshotel:
Best Western Nobis Aasten / Golden Tulip West-ende Helmond
Gode behagelige overnatningshoteller alle værelser med bad, toilet, tv og telefon.

Gode råd

Links
Forhåndsbestilling af billetter til Eiffeltårnet: www.tour-eiffel.fr

Valuta
Euro. 1 € = ca. 7,50 kr.

Entréer
Moulin Rouge ca. €115.
Eiffeltårnet ca. € 17.
Sejltur på Seinen ca. €13
Metro: Rejselederen orienterer om brugen og køb af billetter - 10 billetter koster ca. €15.
Kort og tips: Bykort over Paris med metrokort og Gislevs tips udleveres af Gislevs rejseleder på turen.

Vejret
Mildt i foråret og efteråret.

Afrejse

Start busrejsen lidt senere ...

Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse:
Koldingvej 7
6580 Vamdrup


Find vej:
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

 

 

 

 

      

 

 

Læs mere om vores busser her.

Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

 

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
04-09-2016Bus fra Jylland og FynParis - MontmartreMere end 84.998,-BestilMere information
11-09-2016Bus fra Jylland og FynParis - MontmartreMere end 84.998,-BestilMere information
16-10-2016Bus fra Jylland og FynParis - MontmartreMere end 84.398,-BestilMere information