Sydengland-Cornwall-Bath

10-dages spændende busrundrejse med dansk rejseleder

 

Den store rejse til det maleriske Sydengland

 

Flot rundrejse langs Sydenglands kyst fra Dovers legendariske hvide klinter til Lands End.

  • Inklusiv alle udflugter og halvpension
  • Victorianske Sydengland og skønne Isle of Wight
  • Interessant besøg på Historic Dockyard med Lord Nelsons flagskib Victory
  • Darmoorheden, Polperro og en hel dag i Englands smukkeste by, Bath
  • Besøg ved fascinerende Stonehenge inkluderet og 3 nætter på Falmouth Hotel
  • Udflugt til Englands vestligste punkt, Lands End og Saint Michaels Mount

 

Så meget har Gislev Rejser inkluderet:
Ophold i dobbeltværelse, 9 x morgenmad, 9 x aftensmad, rejseleder, alle udflugter jf. program, entré til Stonehenge, færgebilletter, moms, gebyr til Rejsegarantifonden. 

Entréer er eksklusive, hvor andet ikke er nævnt.

Tillæg: Enkeltværelse kr. 1.498. Afbestillingsforsikring kr. 330.

Læs mere om vores 9 dages busrejse til Sydengland, Cornwall & Bath

Se video-turist-guide om Bath:



Øvrig videoklip:
Video-turist-guide om Bristol.

Se videoklip fra Osborne House
www.youtube.com/watch

Videoklip fra Trebah Garden
www.youtube.com/watch?v=NQKe5hOWVd0 

Pris fra 9.198,-

10 dage
Ophold ifølge program.
Bus

Med i rejsen er bl.a.

  • Alle udflugter
  • Entré til Stonehenge
  • Halvpension på hele rejsen
Bestil rejse

Om rejsen

BLOMSTRENDE HAVER, IDYLLISKE VIGE OG CHARMERENDE BYER
Sydengland byder på en perlerække af smukke oplevelser. Fra Dovers legendariske klinter til Cornwall, indbegrebet af Sydengland med sit næsten subtropiske islæt med palmer i gaderne, idylliske haver, charmerende fiskerlejer og ikke mindst Lands End - Englands vestligste punkt.
I Portsmouth får du mulighed for at besøge Historic Dockyard med bl.a. Lord Nelsons flagskib, Victory. Fra Portsmouth sejler vi til maleriske Isle of Wight, som var Dronning Victorias foretrukne feriemål og besøger hendes sommerresidens, Osborne House samt den flotte badekabine ved den private strand. Fra Falmoiuth tager vi på udflugt til den eksotiske have Trebah Garden. Gå en dejlig tur gennem haven og land ved stranden, som blev brugt til udskibning af soldater under 2. verdenskrig. Når vi forlader Falmouth besøger vi det nye flotte besøgscenter ved Stonehenge. Vi får også tid til en heldagsudflugt til Bath, hvor rejselederen viser rundt blandt de smukke bygninger, de romerske bade og Baths svar på Ponte Vecchio i Firenze, Pulteney Bridge. Velkommen til dejlige oplevelser i Sydengland.
 

Billeder

Dag-for-dag

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Gennem Tyskland og Holland frem til overnatning i Holland - så er vi godt på vej og kan allerede næste dag stifte bekendtskab med alle de spændende rejseoplevelser.

Dag 2: White Cliffs of Dover og maritime Portsmouth
Vi kører gennem Frankrig og sejler bekvemt med færgen over Kanalen til England, hvor de majestætiske White Cliffs of Dover snart dukker frem. Flot køretur langs den sydengelske kyst frem til Portsmouth - Charles Dickens fødeby, hvor du skal bo en nat.

Dag 3: Historic Dockyard og maleriske Isle of Wight
Dagen starter med et interessant besøg i Historic Dockyard med Lord Nelsons flagskib, Victory. Efter frokost sejler vi til Dronning Victorias foretrukne feriemål Isle of Wight. Her besøger vi dronningens feriebolig Osborne House, inden vi sejler retur til fastlandet og fortsætter turen til Bournemouth og næste overnatning.

Dag 4: Dartmoorheden, Polperro og Falmouth
Vi forlader Bournemouth og kører mod Falmouth. Undervejs flot køretur gennem Dartmoorheden til frokostpause på hedens ældste pub, hvor det siges, at ilden har brændt i pejsen siden 1845. Måske er vi heldige at se nogen af de små Dartmoor-ponyer, som heden er kendt for. Turen fortsætter til stop i idylliske Polperro, hvor fiskerbådene ligger på bunden ved ebbe. Først på aftenen ankommer vi til Falmouth og vores flot beliggende hotel for de næste tre nætter.

Dag 5: Trebah Garden og Falmouth
Hyggelig formiddagsudflugt til den eksotiske have Trebah Garden. Dejlig gåtur gennem haven ned til stranden, der blev bruge til udskibning af soldater til D-dagen under 2. Verdenskrig. Tilbage i Falmouth får du resten af dagen på egen hånd. Tag evt. en lille sejltur på fjorden op til Truro. Rejselederen er behjælpelig med gode råd og forslag.

Dag 6: Land's End og St. Michael's Mount
Denne dag tager vi den næsten eksotiske halvø i nærmere øjesyn med en stor og flot rundtur til det sydligste af Cornwall. Vi kører ud til Land's End, som er Englands vestligste punkt. Her rejser klipper sig dramatisk mod den buldrende brænding. Vi fortsætter til seværdige Michael's Mount, som er beliggende på en lille ø. Vi kommer ud til slottet via ebbestien eller med en lille båd.

Dag 7: Oplev fascinerende Stonehenge
Vi forlader Falmouth og kører til besøg i Stonehenge, som har lavet et nyt flot besøgscenter, som giver dig hele historien om de interessante sten. Små busser kører ud til stenene, så du har mulighed for at se dem i virkeligheden. Herfra fortsætter vi til vores hotel i nærheden af Swindon for de næste to nætter.

Dag 8: Heldagsudflugt til Englands smukkeste by Bath
Orienterende bytur med rejselederen forbi Pulteney Bridge - byens svar på Ponte Vecchio i Firenze og mesterværket Royal Crescent med 30 palæer opført i en halvcirkel og naturligvis de berømte men også interessante romerske bade. Du får tid på egen hånd til at gå på opdagelse i denne dejlige by. Måske frister en traditionel Cream Tea hos Sally Lunn´s, som har til huse i byens ældste hus lige i hjertet af Bath.

Dag 9: Afrejse fra England til Holland
Vi forlader Swindon og kører med passende pauser til færgen i Dover. Undervejs gør vi stop i en af de indbydende byer vi passerer. Herfra til Dover og retur til Frankrig med ankomst til vores hotel i Holland først på aftenen.

Dag 10: Hjemrejse
Gennem Tyskland, den danske grænse passeres først på aftenen.

Hotel

På rundrejsen benyttes hoteller af god standard. Hotellerne i England serverer english breakfast som morgenmad. Enten som buffet eller serveret ved bordet. Uensartede værelser kan forekomme men alle værelser med bad, toilet, tv, telefon og ofte mulighed for at lave en kop kaffe eller te. Alle hoteller har wi-fi - enkelte mod betaling.

Portsmouth 1 nat:
Ibis Portsmouth Center

www.ibis.com/gb/hotel-1461-ibis-portsmouth-centre/index

Centralt beliggende nær gågade og pubber. Mindre badeværelse med toilet og bad. Hårtørrer kan lånes i receptionen.

Bournemouth 1 nat:
Durley Dean Hotel

www.durleydean.co.uk

Beliggende nær promenaden til Bournemouths mole. Hotellet råder over indendørs pool.

Afrejse 5. august: Holiday Inn Hotel, Eastleigh
Afrejse 26. august: Jyry's Inn Hotel, Southampton

Falmouth 3 nætter:
The Falmouth Hotel

www.falmouthhotel.com

Dejligt hotel beliggende direkt ud til vandet og nær byen. Hotellet råder over indendørs pool.


Swindon 2 nætter:
Jury's Inn
www.jurysinns.com/hotels/swindon

Hotel beliggende i udkanten af Swindon.

 

Gode råd

Valuta:

I England anvendes engelske pund (£)
På den øvrige del af rejsen EURO.

Entreer:

Er ekskl. hvor andet ikke er nævnt.
Beregn ca. £ 70 til entreer.
Vi kan give følgende retningslinjer:

Entré til Osborne House på Isle of Wight ca. £ 15,80 pr. person
Entré til Historic Dockyard ca .£ 22,00 pr. person
Entré til Trebah Garden ca. £ 9,00 pr. person
Entré til Mont Saint Michel ca. £ 11,50 pr. person
Entré til de romerske bade i Bath ca. £ 14,50 pr. person

Hertil kommer, hvad man måtte ønske at besøge som ikke er programsat. Hvis der f.eks. er steder man gerne vil ind i Falmouth eller andre steder, hvor der er tid til det.
Der er mange steder gruppe-priser, men disse vil rejselederen oplyse om undervejs, da de er afhængige af antal gæster ved hver enkelt attraktion

El:
240 V - medbring adapter.

Bemærk:
Rejsen er ikke egnet for dårligt gående.

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer.

Bemærk: Ikke alle rejser har afrejse fra de nævnte afrejsebyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer, når du booker.

 

Godt nyt til alle busgæster!

Kør til sikret parkering ved Kolding

Start busrejsen lidt senere ...
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse:
Koldingvej 7
6580 Vamdrup


Find vej:
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

 


 


 

      

 



Læs mere om vores busser her.

Læs mere om tilskudsordning og refusion her.


Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
15-07-2016Bus fra Jylland, Fyn og SjællandSydengland Cornwall BathRing til os9.198,-Mere information
05-08-2016Bus fra Jylland, Fyn og SjællandSydengland Cornwall BathRing til os9.198,-Mere information
26-08-2016Bus fra Jylland, Fyn og SjællandSydengland Cornwall BathRing til os9.198,-Mere information
09-09-2016Bus fra Jylland, Fyn og SjællandSydengland Cornwall Bath49.198,-BestilMere information