Skip to main content

Din grupperejse - det siger kunderne

Det siger vores kunder


"Vi er en senioridrætsklub tilknyttet DGI. Vi har over 500 medlemmer fra 60+ til 94 år fordelt på 16 forskellige aktiviteter, og dertil har vi en rejseklub. Vi har rejst med Gislev Rejser mere end 20 gange. For 3 år siden begyndte vi at lave grupperejser sammen med Gislev. Det har været en utrolig positiv oplevelse. Vi har været henholdsvis i Berlin og Dresden på juletur. Gislevs dygtige medarbejdere er meget hurtige og lette at samarbejde med. De er gode til at lytte til vore ønsker, ligesom de er gode til at bidrage med relevante forslag og idéer. Vore grupperejser har været en stor succes, hvilket ikke mindst skyldes den meget vidende, dygtige, omhyggelige og humoristiske Jan Arnt, som har været med på begge grupperejser. Der skal ikke herske tvivl om, at vi også næste gang vil vælge Gislev Rejser til at lave en grupperejse for os."
Conny Hansen, DGI, Skælskør


"Sct. Georgs Gilderne i Odense, startede for nogle år siden deres Opera - musikture. Det var Lord Baden Powell det i 1910 startede Sct. Georgs Gilderne. Vores fælles baggrund er at vi er tidligere spejdere og eller mennesker som går ind for spejderideen.
Det var helt tilfældigt vi kom i gang, og Gislev Rejser var straks med på ideen. Vi er 2 som starter planlægningen og så møder vi op på kontoret i Ringe med vores ideer og ønsker. Gislev tager sig af det praktiske med at reserverer hotel, bus og turguide, samt hjælper med billetter til opera og koncert. Dog har vi vores egen operaguide med. Den første tur gik til Verona, og i løbet af meget kort tid var bussen fyldt. Vi så "La Boheme" og "Aida", men der var også tid til sightseeing.
Det gav os blod på tanden. Gildebrødre fra Sjælland, Sønderjylland, Nordjylland og selvfølgelig Fyn deltog, men også andre musikinteresserede var med, da vi arbejder sammen med Opera Fyns medlemsklub. Vi har således flere gengangere derfra.
Vi skal altid opleve en opera og en koncert, og så selvfølgelig se stedet hvor vi er.Vi sørger selv for at publicerer rejsen, sender info, regninger m.m. ud til vores deltagere/gæster.
Den andet år gik turen til Dresden og sidste år var vi i Berlin. Vi er netop vendt hjem fra vores fjerde tur, som gik til Wien. En helt igennem fantastisk tur, med masser af skøn wiener musik.
Alle ture er gennemført med flot deltagelse og til alles tilfredshed. Næste år i september går turen til Prag, og der er allerede flere som har skrevet sig på listen.Samarbejdet med Gislev Rejser fungerer helt perfekt.
"
Bent Andersen og Ulla Lund, Sct. Georgs Gilderne i Odense


"Landbrugets seniorklub Haderslev, der p.t. har ca. 560 medlemmer, har gennem mange år benyttet Gislev rejser som vores faste partner til vores årlige ture i ind- og udland.
Vi har været på busrejser til store dele af det sydlige Europa, sejltur/krydstog på Donau, rundtur på Bornholm og senest en fantastisk tur til Sydengland.
På alle turene er vi blevet befordret i gode og sikre busser. Dygtige chauffører og kyndige guider, der på fornemste vis har klaret de småproblemer der nemt kan opstå når bussen er fyldt med passagerer, hvor næsten alle er +65.
Derfor har vi selvfølgeligt også taget kontakt til Gislev rejser når turene i 2015 skal planlægges. Måske skal vi i 2015 ud at flyve med Gislev Rejser?"

Erling Haugaard, formand, Landbrugets seniorklub Haderslev.


"Faaborg Musikforening har arrangeret opera - og kunstture i 28 år, hvor vi har besøgt forskellige operahuse i Europa. Turene er arrangeret i samarbejde med Gislev rejser med stor succes og udsolgte ture."
Kirsten Styrbæk, Faaborg Musikforening


"Humlemagasinet har i de senere år arrangeret ture for vore støttemedlemmer med fokus på vore aktuelle udstillinger. Vi fik vor første tur med Gislev Rejser i 2008 til Wien, da vi havde udstillingen Wien og Kejser Franz Josef. I 2009 gik turen til Holland og Frankrig i Prinsesse Marie og Prins Valdemars fodspor. I 2010 havde vi ustillingen Dronning Ingrid og Bernadotterne,og derfor gik turen til Stockholm. I 2011 havde Gislev arrangeret en pragtfuld tur til England grundet vor udstilling Dronning Victoria og Dronning Alexandra. Vi besøgte flere skønne parker og flere kongelige slotte. I 2012 havde vi udstillingen om Kong Christian X og Dronning Alexandrine samt Dronning Margrethe gennem 40 år. Selvfølge måtte vi lave en tur til Mecklenburg og Schwerin, og tog ved samme lejlighed afstikkere til Berlin og Dresden. Sidste år i 2013 sprang vi over grundet udstillingen Det græske Kongehus, men her i 2014 var vi for anden gang i Paris i Kejserinde Josephine og Kejser Napoleons fodspor. På de fleste ture har vi haft Gislevs dygtige rejseleder Jan Arendt med, og det har gjort ,at vi får en masse historiske informationer, som Jan er en mester i. Alle vor medlemmer har været meget begejstrede for turene."
Peder Pedersen, Humlemagasinet

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

Pakkerejsegaranti – Din tryghed

Din tryghed er noget af det vigtigste for os. Derfor er du altid omfattet af Pakkerejseloven, når du bestiller en rejse med Gislev Rejser.

Det betyder at skulle Udenrigsministeriet på afrejsetidspunktet fraråde ikke-nødvendige rejser, altså hvis rejsevejledningen er rød eller orange, så gennemføres din rejse naturligvis ikke.

Se mere her

Det siger vores gæster

"Vel tilrettelagte og planlagte ture med stor viden fra rejseleder"

"Gislev har gjort det igen. En fantastisk rejse!!"

"Flot tur god service på krydstogtet"

"Vi fik set utroligt meget og fik mange flotte naturoplevelser. Så det har indfriet mine forventninger til rejsen og mere til"

"En rejse som jeg var meget tilfreds med og som jeg mindes med glæde"

Rejseforedrag & messer

Ønsker du at få frisk rejseinspiration før din næste rejse, kan du deltage i vores spændende rejseforedrag. Vi afholder regelmæssigt rejseforedrag på matriklen i Ringe, men også andre steder i landet. Du kan deltage ganske gratis, men tilmelding er nødvendig. Vi deltager også på messer rundt om i landet i løbet af året.

Klik her og se vores aktuelle rejseforedrag og messer samt videoer af tidligere rejseforedrag.

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu